591978748

Overlægerne i en Fødselsstiftelse, ligesom Forstandere for eliirnrgiske Servicer, virke ganske vist al Tid paa en Vul­ kan, staa al Tid i Fare for at faa deres Patienter infieerede af ondartet Saarfeber (Septichæmi); men i Nutiden lejende vi dog Midlerne til at hindre Vulkanens Udbrud, og ved en iliærdet og intelligent Anvendelse af Midlerne ere vi i Stand til at indskrænke Infektionens Felt til det mindst mulige. I Fortiden stode Lægerne derimod mere eller mindre hjæl­ peløse overfor den dem ubekjendte, i hvert Fald efter Da­ tidens Lære næsten uangribelige Fjende. Efter en haabløs Kamp endte man ofte med at blive Fatalist. Det var til Dels paa Grund af en saadan fatalistisk Opfattelse, at man fandt sig i at beholde Fødselsstifteiser; dog maa man ikke glemme andre Hensyn, som virkelig vejede i Vægtskaalen til Fordel for dem. For det første er der ingen Tvivl om, at disse Anstalter ere et Værn for nyfødte Børn, frelse og have frelst mange Børneliv. Den anden Betragtning, som holdt Fødselsstifterne oppe, var Undervisningsspørgsmaalet, idet det stillede sig som en Nødvendighed, at have en større Samling af Fødende, for at kunne gjennemføre den prak­ tiske Uddannelse af Læger og Jordemødre i Fødselshjælpen. I Virkeligheden vil man ogsaa finde, at en alsidig Uddan­ nelse af Landenes Fødselshjælpere kun har fundet og kun kan finde- Sted ved Undervisning og Studium i Fødsels­ stiftelser. Man kan ikke nægte, at vore Statsmyndigheder tidlig have indset Vigtigheden af Fødselsstiftelsen som Undervis­ ningsanstalt, og om det maaske til Dels er tilfældigt, ser det dog ud som en Tanke, at Regjeringen strax ved Opret­ telsen af den første, større, vel organiserede Fødselsstiftelse stillede sig mere end almindelig bestemt paa Undervisnings­ standpunktet, idet Frederik den femte i Reskript af 15de- Maj 1761, samtidig med at udnævne Professor C. Berger til tertius professor i det medicinske Fakultet, skjænkede Fød­ selsstiftelsen til dette Fakultet „for at tjene til praktisk