591978748
Den omtalte Stiftelse for Hittebørn oprettedes kort efter Frederik den femtes menneskekjærlige Reskript, og til den knyttedes en Anstalt for frugtsommelige Kvinders Forløs ning, som er Oprindelsen til Fødselsstiftelsen. Hensigten var at hindre Barnefødsel i Dølgsmaal og Fosterets Om bringelse. I de første 20 Aar styredes Anstalten af „de Fattiges Væsenu; senere gik Bestyrelsen over i andre Hænder, og omtrent samtidig funderedes Anstalten med Tanken paa en gunstig Barselfærd for Mødrene. Denne vor Stiftelses Ud v i k l i n g som Hum a n i t e t s a n s t a l t skal i korte Træk tegnes i dette Afsnit, medens vi i det følgende skulle dvæle ved Resultatet af Virksomheden. Allerede den Ilte Juli 1750 modtoges den første fødende i den paabudte Fødselsanstalt „det frie Jordemoderhus“, to Huse, som vare beliggende i Gothersgade og tilhørte Jorde moder Inger Pedersdatter. Det er let forstaaeligt, at Søgningen ikke var ringe; thi Forplejningen var gratis, Børnene kunde efterlades til Konventhusets Forsorg, og det var „under Straf som Menedere og Forvisning“ paalagt Jordemoderen at holde alt hemmeligt. I de første 2 Aar fødtes 237 Børn, og af disse var Halvdelen kommen paa Konventhusets Kasse; indtil 1759 fødtes 2,841 Børn under Anstaltens Tag. Det fri Jordemoderlius skaffede efterhaanden det Fattiges Væsens Administration en Del Bekymring i pekuniær Henseende, dog navnlig med Hensyn til Behandlingen af de Fødende, der paa Grund af Hemmelighedssystemet vanskelig lod sig kontrollere, og som blev anset „blandt menig Mand . . . at være liaard og voldsom.u Administrationen udtaler i en Skrivelse af 3dje Februar 1759 det Ønske til det nys op rettede Frederiks Hospitals Bestyrelse, at denne vil overtage Forløsningsanstalten, saaledes som Hospitalets Fundats for ordner, og tilføjer den indstændige Begjæring, at det maatte ske snarest mulig, da Inger Pedersdatter var død, og hendes Ejendele overgivne til Skifteretten. Ved Paasketider 1759 flyttedes Forløsningsanstalten til 3
Made with FlippingBook flipbook maker