591978748

Dygtighed, hun maa strax examinere dem og om det For­ nødne i deres Function undervise dem.“ Desuden „skal hun tage en skikkelig og bekvem Hus- eller Graardmandskone eller Enke til Lære og Undervisning hos sig, hvilken Kvinde skal følge med hende ved alle Forretninger, for at denne kan blive skikket til at employere til Jordemoder, naar Vakance i Sognene paa Distriktet kunde forefaldet Vi have nu set Manglerne ved Jordemoderstandens Medlemmer, vi have lært Svagheden ved Undervisningen at kjende; men Fremgang og Bedring er dog kjendelig i det lier omtalte halve Hundredaar. Man maa ogsaa, for retfærdig at bedømme de langsomme Fremskridt, erindre, at Jorde- mødrenes Kaar paa de Tider vare slette, Arbejdet meget møjsommeligt og Stillingen derfor næppe tiltrækkende. End- ogsaa i Kjøbenhavn vare Vilkaarene for en Jordemoder daar- lige. I en Klage fra Aaret 1742, som 15 Jordemødre ind­ gave til Kommissionen, udtaltes der i ynkelige Udtryk en Bøn om Kommissionens Medvirkning til at de bleve fritagne for at betale de 2 Rdl., som affordredes dem for den befalede Edsaflæggelse for Magistraten, „dersom vi skal betale saa mange Penge for vores Ed, da vare vi ej i Stand til at kunne løse os fra RaadstuenJ Land-Jordemødrene vare sikkert lige saa uheldig stillede i pekuniær Henseende, og Arbejdet med de lange Afstande og daarlige Veje var vist nok endnu mere opslidende. Man ser ogsaa, at der til Tider var stor Lyst til at drage fra Kjøbstæderne og fra Landet ind til Kjøbenhavn for at praktisere der, og enkelte Kjøb- slæder forsynes mistænkelig hyppig med examinerede Jorde­ mødre; Frederiksliald kan blandt andre Byer næsten kaldes et Danaidernes Kar, idet der afgik mindst 3 Jordemødre der til i Løbet af 10 Aar. Det var vist nok den lier nævnte Attraktionskraft ved Kjøbenhavn, som bragte Kommissionen til i Aaret 1744 at indskærpe Jordemødrene, som toge ud paa Sjælland: at de ikke maatte komme tilbage efter nogen Tid for at praktisere, thi i saa Fald vilde deres Attest blive dem