591977245

Gang kunde være til Guds Hus, naar de vendte velbeholdne hjem til Hustru og Born, velsignede i deres Gjern ing, for at bringe Ham Læbernes Takoffer. — I Tidernes Lob sluttede mange andre af Kjøbenhavns Borgere sig til mig, og gjennoin 500 Aar har mine Klokker kaldt Mennesker, Slægt efter Slægt, til Sjælefrelse. I over 300 Aar lod Messe og Klærkesang paa Latin inden mine Mure, og Alter ved Alter byggedes op til Helgenernes Ære — da steg Svanen fra Wittenberg mod Sky paa Aandens mægtige Vinger, hans.Røst gav Gjenlyd hos mig med sine ældgamle Evan- golietoner, de bragte Messe og Klærkesang til at forstumme, de bragte mine mange Altre i Forglemmelse, saa de sank i Grus, kun eet Alter for den treenige Gud blev tilbage. Morten Reinhard t var den første, som i mig sang Svanen fra Wittenberg efter, men lians Rost savnede den danske, hjemlige Tone, derfor trængte den ikke igjennem. I)a kom Bondesønnen fra Birkende, Mester lia n s Tauseri , han samlede om min Prædikestol for forste Gang den kjøbenhavnske Menighed til Christi rene Evangelium paa Modersmaalet, og han tik Naade til at lægge en ny og fuldtonende Lovsang i danske Salmer paa Menighe­ dens Læber. Det var under mine Hvælvinger det skete, det var som min første evangeliske Sognepræst, at Tausen stod paa min Prædikestol fra 1529 til 1538, det var ved min Dobe- fond han forte Børnene ind i Guds Rige, ikke ved Lys, Salt og Olie og andre menneske­ lige Opfindelser som i de henrundne 300 Aar, men ved Vandet og Ordet efter Herrens Befaling. Det var fra mit Højalter han uddelte Jesu Legeme og Blod, ikke i forkrøblet Skikkelse som før, men under Brod og Vin efter Jesu egen Indstiftelse. Det er mine rigeste Minder, Minderne om Reformationen,' Kirkefornyelsen ved vor danske Lutlier, Hans Tausen; fra mig fik Ordet Lob og Salmesangen paa Modersmaalet Vinger til at flyve ud over det ganske Land, derfor har man med Rette kaldt mig den danske Reformations Moderkirke. Tausens Prædikestol er sunken i Grus, men Pletten, hvor den stod, kan endnu paavises — Dobefondeu er ogsaa forsvunden, men den kan endnu rejses, hvor den harstaaet gjennem Aarhundreder. Du danske evangeliske Christen, som »har din Gud ogBibelkjær«, vil du være med til at rejse mig paany og kalde syn­ lig tilbage den danske Menigheds betydningsfuldeste Minder ? Fortjener je g at rejses paany '? Saadan har der for været Lejlighed til at spørge, thi ofte har Ild og Storm lagt mig delsvis øde, men altid fandt, jeg Venner i det danske Folk, som gjorde min Sag til deres og aabnede Hjærter og Punge for mig. Det horer og­ saa til mine stolte Minder, at jeg vandt de ædleste Hjærter i Nøden. Ildo saa det ud for mig 1566, da et vældigt Uvejr ramte mig, efter at jog i Re­ formationens Fødselsaar 1517 var bleven fuldfort efter en langvarig Ombygning; da hjem­ søgte Torden og Lynild mig, men Rigshofmesteren Christoffer W a lkendorf rejste mig med storartet Gavmildhed paany og gav mig det prægtige Taarn, som' nu er mit eneste synlige Eje. — Endnu voldsommere hærgedes jeg Katten mellem den 28 og 29 Januar 1627, da en forfærdelig Vestenstorm kastede Spiret og en Del af Taarnet ned over mine Hvælvinger og knuste dem. Men trods Trediveaarskrigens Nød og Vaade^ lukkede dog Christian den 4de sit Hjærte op for mig og lod mig ,opstaa skjonneré end før mød det