591976931

i deres Kirke. Uvilkaarligt dukker dristige og dog fromme Sammenligninger op i Tankerne. Der ser man Galilæer?Havets rasende Bølger tumle med den lille Baad med HERRENS Disciple. De erfarne Fiskere synes allerede udmattede. Deres Kunst synes forgæves, hvor alle Love er ophævede, og hvor alt kun gaar ud paa Ødelæggelse og Tilintetgørelse. Man spørger uvilkaar? ligt: »Hvorfor? Hvad Glæde kan Havet finde iden lille Baads Undergang?« Man ser Disciplenes Angst, men samtidigt er deres bønfaldende Blikke rettede paa Frelserens majestætiske, hvidklædte Skikkelse, der træder skarpt frem fra Billedets mørke og taagede Baggrund. En ganske lignende Episode, selv i de mindste Enkeltheder, gennemlevede den københavnske Menig? hed. »Frels os Herre, vi forgaar«, raabte hver og en i sin Kvide. Og hvor mange Iaarer blev fældet, hvor mange Sukke udstødt? Men de Kristne vidste, at HERREN havde tæmmet Stormen og frelst sine Disciple — og saaledes gik det ogsaa her. De gudløses Haand fik ikke fat i Kirken. Samme Tanker bliver vækket til Live ved Besku? elsen af et andet Billede: »Kristi Vandring paa Bøl? gerne«, malet af Bogoliuboff og som hænger, set fra Indgangen, paa den højre Væg. »Kom, Du Kristen? menneske, til Mig og frygt ikke, thi Jeg er hos Dig«, saaledes synes dette Billede at ville sige. Og sandt nok, næppe var Petrus begyndt at synke og anraabe om Hjælp, før Herren rakte ham sin almægtige Haand 10