591976699

efter i Juli Maaned yderligere blev forsynet med Skyts og Ammunition, og fik en Besætning af Mandskab fra Flaaden til Skytsets Betjening.18) Efter at Christian IV. var død i 1648, forsvandt efterhaanden Navnet: Sankt Anna Skanse for at afløses af Sankt Anna Kastel, Kastellet eller —som det benævnes i et Skøde af 23. December 1651 — »Frederichs Caftell«.19) Dette synes at tyde hen paa, at Skansen i disse Aar virkelig var gledet ind som et fast Led i Hovedstadens indre Befæstningslinie, idet den nye Østervold i Sommeren 1647, om end kun i en højst mangelfuld Tilstand, havde slaaet sin Bue udenom hele det nye Sankt Anna Kvarter og derved gjort Skansen til et Støttepunkt baade for den indre og forden ydre Befæstningslinie. Den betydningsfulde Rolle, som Kastellet herved kom til at spille i Byens Befæstning, krævede imid? lertid, at dets Styrke ogsaa kom til at staa i Forhold til dets Vigtighed, hvoraf atter fulgte, at Arbejdet paa dets Volde blev genoptaget. Den 18. Februar 1652 blev der i dette øjemed forordnet en Afgift: Vinterhavnepenge af de i Havnen liggende Skibe,20) og den 11. Februar 1653 blev der beordret Folk til at tilvejebringe Materialer til Forfærdigelse af Skam sekurve til dets Forstærkning,21) ligesom ogsaa Mandskabet fra de nationale Regimenter, særlig det sjællandske —nu 5. Bataillon —stadig ses at have arbejdet flittigt paa Befæstningen ofte i et Antal af 2400 Mand pr. Dag.2) Da Carl X Gustav i August 1658 lagde sig for Staden, blev den yderste Befæstningslinie som be? kendt straks opgivet, dels fordi den paa dette Tids? 18) Nielsen. Køb. Dipi. V. 285. 19) Nielsen. Køb. Dipi. III. 389. 20) Nielsen. Køb. Dipi. III. 334. 21) Nielsen. Køb. Dipi. V. 357. 22) Lassen. Dok. og Aktst. t. Køb. Bef. Hist. 160.