591976699

godt tyk, rensede den omhyggelig for Sne og frem? bragte saaledes en aldeles ideel Skøjteløberbane for det københavnske Publikum. I Begyndelsen var denne Bane ud for, hvor den engelske Kirke nu lig? ger, senere blev den flyttet om paa den nordlige Side af Kastellet mellem Volden og en Del af Smede? linien. Vender vi os atter til Langelinie, ses det, at den? nes Spaseresti først saa sent som i 1852 blev for? længet helt rundt om Huths Batteri, hvorfra den gik direkte over i Strandpromenaden. Det var For? tifikationen i Kastellet, som den 22.Maj s. A. havde foreslaaet denne Udvidelse, der blev approberet af Krigsministeriet den 24. Juni.30") Spaserestien var dog dermed ikke gennemført for hele Langelinies Vedkommende; thi endnu til i 70?erne maatte de spaserende fra den sydlige Indkørsel følge Køre? vejen paa en Strækning af godt 60 m, før de ad en lille Rampe naaede op paa Brystværnets Spaseresti, der først begyndte her. I 1864 blev der anbragt Skyts paa Langelinie, og Huths Batteri blev forsynet med en Mur paa Bryst? værnets indvendige Side.300) Det synes ikke, at Langelinie —saaledes som Til­ fældet var i en senere Tid —har været aflaaset om Natten; thi da en Del Beboere i Byens udenbys Klædebo Kvarter i 1853 androg om, at Norgespor? ten, der hidtil havde været lukket om Natten, i Lighed med de andre af Byens Porte for Fremti? den maatte være aaben ogsaa paa denne Tid at Døg? net, blev Tilladelsen hertil udtrykkelig betinget af, at Langelinie skulde aflukkes hver Aften ved Mør?* 16 305) Rehders Samlinger. 242. 306)Tychsen. Fortifikationsetaterne. II. 18. 116