591976699

stødte ud til Østerport, og kun de enkelte, der var forsynet med Nøgle til den, kunde have nogen For* nøjelse af at køre og ride her. I 1833 blev Posten inddraget, men Adgangen blev derved ikke lettet, eftersom Nøglen nu skulde opbevares i Østerports Vagt, hvorfra den kun blev udleveret, naar det gjaldt om Passage for Medlemmer af Kongehuset.292) —I 1844 blev Spaserestien langs Graven anlagt, og i de følgende Aar søgte man ved Anlæg af Buskadser langs Reberbanen at skjule denne ikke synderlig skønne Bygning for de promenerende.293) Blev saaledes Kastellets Udenværker mod Vest, Syd og Øst netop i denne Periode ligesom en Del af København, fordi Befolkningen, der i saa mange Aar var bleven stænget ude fra Frihed og Luft ved Volde og Grave og lukkede Porte, nu med Begær* lighed greb Lejligheden til at faa Horisonten ud* videt ved at tage hele dette store og for dem saa nye Promenadeterræn i Besiddelse, saa var dette ikke Tilfældet med den nordlige Del af Kastellets Glacis og de Udenværker, som her fandtes; alt dette vedblev, lige indtil det i vore Dage forsvandt, at være et terra inkognita for Københavns Befolk* ning. Hvormange Københavnere aner overhovedet noget om, at der indtil Anlæget af Østbanegaarden var noget herude, der hed Spitsbergens Lynette, Færøs eller Hetlands Reduito.s.v. Hele den nord* lige Del af Glaciet strakte sig ca. 440 m i Nord*Syd og ca. 380 m i Øst*Vest, og store Dele heraf blev til Tider, saaledes f. Eks. i 1841, bortforpagtettil Høslet for 6 Aar ad Gangen, ja endog til Pløjning med derpaa følgende Avling for 2 Aar ad Gangen.294) Nord for Glaciet var der Marker —Glacisvænget— paa hvilke der kun maatte opføres Bygninger efter 292) Kierulfs Samliger. 53. 293 og 294) Krabbe. Arkiv? Notitser. 104