591975757

OLDSAGER. 47 trædende, Etruskerne, dengang selv frembragte af Lerkar, var af en langt grovere og simplere Art end de fine græske Vaser. De Forsøg, Etruskerne stundom gjorde paa at efter­ ligne disse, viser mere end noget andet, hvor langt de i Virkeligheden stod tilbage for Grækerne baade i teknisk og i kunstnerisk Evne: Prøver paa saadanne Efterligninger findes under Nr. 47 i Skab I og Nr. 151 oven paa Skab 2. Først da der med den politiske Nedgang i Grækenland fra c. 400 f. Chr. indtraadte en kendelig Tilbagegang i Handel og Industri, sygnede den græske Indførsel hen. Malede Vaser vedblev i Italien at være meget brugte endnu et Par hundrede Aar; men de tilvirkedes nu i Landet selv, i Etru­ rien, Campanien og i de store græske Kolonier i Syd-Italien. De udstillede Vaser er alle eller næsten alle fundne i Grave i Etrurien og dets Nabo-Egne, hvor de efter Oldti­ dens almindelige Skik har været medgivne den døde for at komme ham til gode i den anden Verden. De er dog ikke forfærdigede for at nedlægges i Gravene: de samme Kar og andre af samme Art har været almindelig brugte i det daglige Liv. Skønt fundne og anvendte i Etrurien er de efter deres Væsen og Art rent græske: Formerne (Drikke- skaale, Kander, Vinkrukker, Salvekar o. a.) svarer til Græ­ kernes huslige Livsvaner; Teknik og Dekoration er „Udtryk for det græske Haandværks høje Ydeevne — trods alle Forsøg er det selv i nyeste Tid ikke lykkedes at eftergøre den dybt sorte, skinnende Fernis; Billedernes Indhold er. græske Sagn og Scener af Grækernes .(laglige Liv. Den By, som i 6.—5. Aarh. f. Cbr. har haft den største Eksport til Etrurien, er Athen; som en naturlig Følge her­ af udgør de attiske Vaser Hovedmassen af de græske Vaser i Samlingen. Svagere repræsenterede er Athens Konkur-