591975641

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

m i> 2>

S o m m e r b i 11e d e r

L o m in e lo r m a t ,

JVEecL T e x t

' r - u r e s e n .

Udgivet af

G. Pn v l i's K u n s t a n s t a 11.

Kj ø b e n h a v n .

I Komm ission hos M. Nordentoft. Trykt I iom Nielsen & Lvdicho.

I nd h o l d .

Billeder: Sido

Sido

Moltkes Palæ og Concert- p a læ e t..........................37 Amagertorv.................... 38 Kjøbmagergade ................39 Frimurerlogen..................40 Blindeinstitutet............... 41 Tivolis Basar...................42 Tivolis Koncertsal . . . . 48 Fregatten „St. Georg" . 44 National............................ 45 Cirkus...............................46 Frihedsstøtten..................47 Frederiksberg Slot . . . . 48 Frederik VI’s Statue . . 49 Apistemplet.................... 50 Gyldenlund....................... 55 Charlottenlund Slot . . . 56 Bellevue............................57 Klampenborg Badean­ stalt ...............................58 Klampenborg Koncertsal 59 Kirsten Pils Kilde . . . . 60 Eremitagen.......................61 Skodsborg set fra Søen. 61 Skodsborg nyo Badehotel 62 Sorgenfri S lo t..................68 Ørholm ............................ 64 Bernstorff Slot..................65 Frederiksborg Slotskirke 66 Frederiksborg Slot, set fra Søen ....................... 67 Frederiksb. Slots gamle Taarn............................ 67 Fredensborg Slot...........69 Kronborg Slotsgaard. . . 70 Kronborg..........................71 Hamlots Grav..................71 Marienlyst Badehotel . . 72

IvorHvitfeldtsMonumont 5 Langelinjo med Pavillon (j Parti fra Kvæstliusbroen 7 Rosenborg ....................... 9 Parti af Rosenborg Havo 10 Amalienborg . . . . . . . . 12 Frne Kirkes Indre . . . . RI Frue Kirkes Portal . . . Il- Holmens Kirko............... 15 Helligaandskirken . . . . 16 Frelsers K irk e ............... 17 Marmorkirken.................. 18 Petri K irk e .....................19 St. Ansgars Kirke . . . . 20 Den russiske Kirke . . . 21 'Den engelske Kirke . . . 22 Synagogen....................... 28 Thorvaldsens Museum . 24 Thorvaldsens Grav. . . . 25 Universitetet.................. 26 Zoologisk Museum . . . . 26 Kjøbonh. Observatorium 27 Det nye Kunstmuseum . 28 Den nyo polytekniske Læreanstalt..................28 Ørstedsparken..................29 PI. C. Ørsteds Monument 80 Dronning Louises Bro. . 81 Det kgl. Theater...........82 Børsen . . ........................33 Ared Stranden, set fra Børsen..........................34 Frederik YIPs Statue . . 34 Nationalbanken............... 35 Prindsens Palæ, set fra Marmorbroen............... 35 Hotel d‘Angletorro . . . . 36 Plotel Kongen af Danm. 37

Text:

Sido Hotel d’Angleterre....... 30 Hotel Kongen af Dan­ mark .......................... 37 Amagertorv................... 38 Kjøbmagergade...............39 Frimurerlogen................ 40 Blindeinstitutet...............40 Tivoli, National og Cirkus 41 Frihedsstøtten................ 47 Frederiksberg Havo----48 Nordsjælland.................. 51 Charlottonlund.............. 55 Bellevue ogKlampenborg 57 Eremitagen................... 00 Skodsborg....................... 01 SorgentU......................... 153 Ørholm.......................... 04 Bernstorff....................... 65 Frederiksborg................ 65 Fredensborg................... 08 Helsingør......................... 70 Kronborg....................... 71 Marienlyst..................... 72

Side Kjøbenhavn...................... 5 Rosenborg ....................... 9 Amalienborg................... 11 Kjøbenhavnske Kirker.. 12 Frue Kirke....................... 13 Holmens Kirke............... 15 Helligaandskirkon......... 15 Frelsers K irke............... 10 Marmorkirken................. 18 Potri K irke..................... 19 St. Ansgars Kirke......... 20 .Den russiske Kirke . . . . 21 Den engelske Kirke. .. . 22 Synagogen...................... 22 Thorvaldsens Museum.. 29 Universitetet.................... 25 Zoologisk Museum....... 27 Kjøbenh. Observatorium 27 Ørstedsparken................. 29 Dronning Louises Bro .. 31 Det kgl. Theater........... 32 Børsen............................. 33 Nationalbanken............... 34

Iver Hvitfeldts Monument. Kjøbenhavn.

»*

----------

Alle lystrejsende Danskeres, Nordmænds og Svenskeres Turisthovedstad hedder Kjøbenhavn. Det er en i alle Maader udmærket By, der har valgt sin Beliggenhed paa Gen Sjælland, midt imellem de tre nordiske Riger, netop for at kunne tjene dem alle tre som fælles Turistcentrum. Saa vel fra Jylland som fra Norge og Skanne kan man komme ad Søvejen dertil. Alle Rejsende, som over Rheden og forbi Langelinje komme til Kjø- benhavn, erkjende, at Byen tager sig ud til sin Fordel, naar den ses fra den Side. Efter at man 1*

6

under Indsejlingen liar gjort Bekendtskab med øresundskysten, tager man Kjøbenhavn som en efter Omstændighederne ret tilfredsstillende Afslut­ ning paa Sejladsen. Hver enkelt Dampskibsrute finder i Havnen sin beskikkede Plads. De Linjer, der befares hyp­ pigst, komme Kjøbenhavns Hjærte nærmest, ø re ­ sundsdamperne, der komme fra den danske Kyst og Skaane, har Plads i Havnegade, kun nogle

Minutters Vej fra Kongens Nytorv. Fra Havne­ gade og videre mod Nord svarer Rækkefølgen ved Bulværkerne saa omtrent til Rækkevidden af Skibenes Farter, idet Afstandene øges, jo længer man kom­ mer mod Nord. Ret ud for St. Annæ Plads ligge Aarhusdamperne, og til Siderne ved Kvæstlms- broen holde de øvrige Provinsdampere til, saa godt Pladsen rækker. Kristianiadamperne har deres Plads yderst ude ved den forlængede Mole, Langolinio mod Pavlljon.

7

og ved Toldboden, længere mod Nord, træffer man østersødamperne samt forskjellige andre, løsere Forbindelser, der kun tage Kjøbenhavn med som en Station paa deres Vej.

Med Jernbanen komme de Rejsende næsten lige saa nær til Byens Centrum, som om de kom

Parti fra Kvæsthusbroen.

med de mest begunstigede Dampere. Ligesom alle Sydeuropas Landeveje i Oldtiden førte til Rom, føre alle Nordeuropas Jærnveje i Nutiden til Kjøben- havn, og man har ikke fraveget det klassiske For­ billede mere end nødvendigt er, idet man ikke har gjort Adgangen alt for let. Togene, som bringe de Rejsende, bevare en besindig Langsomhed i al deres Færden, ikke mindst, naar de naa frem i Nær­ heden af den kjøbenhavnske Banegaards Terræn,

8

og der er tillige sørget for, at det ikke falder de Rejsende alt for let at slippe bort igjen; do maa se sig vel for, inden de finde Rede mellem de Tog, der betegnes som det vestsjællandske, det nordvest­ sjællandske, det sydostsjællandske og hvad det ellers kan være. Flere af dem betyde et og det samme, i alt Fald til Roskilde, men andre betyde noget højst forskjelligt. Den nordsjællandske Bane har faaet sin egen Banegaard. Ogsaa Klampenborgbanon har sin egen Station. Man kan kjende de to særlige Stationer fra hinanden derpaa, at Nordbanestationen er den af dem, der ligger længst mod Syd. * * * Medens Dampskibe og Jærnbaner besørge Tra- liken udadtil, staa Drosker og Sporvogne til Raadig­ hed i selve Byen og dens Forstæder. Til daglig Brug er der nok baade af Drosker og Sporvogne, men paa Helligdage i Sommertiden kan det jævnlig knibe med begge Dele. Droskernes Holdepladser er saa talrige, at man ikke kan undgaa at linde dem, idet man færdes paa Gaderne. Sporvognene har enkelte Knudepunkter, hvorfra der gaar Linjer ud til forskjellige Sider. Som saadanne Knudepunkter kan fremhæves Kon­ gens Nytorv, Tivoli, Frederiksberg Runddel, øster­ bros Triangel og Sølvgadens Torv.

Rosenborg. Baade vod sin Ælde, sin Højde og sin Ansoelso ind­ tager Rosenborg en fremragende blads blandt Kjøben­ havns Seværdigheder. Siden Christian TV i Aarcno efter 1600 byggede det mægtige Slot med dets lire Taarne, har Kjøbenhavn skiftet Udseende og or bleven ombygget mange Gange, men Rosenborg ligger vedblivende som en Herreborg, der holder Borgerhusene paa Afstand. Ganske vist har flade, kjedelige Gadelinjer trængt sig ind paa den omlig­ gende Haves Terræn fra to Sider, og en stor, styg Ka­ serne har vist sig nærgaaende fra en tredje, men allige­ vel sor dot ud, som om Rosenborg kan hævde sin Blads gjennem Tiderne til Trods for Omgivelserne.

10

Rosenborg øver Tiltrækning ikke mindre ved sit indre end ved sit Ydre, i dot der lier rummes et af Verdens interessanteste og mærkeligste Museer. De danske Kongers kronologiske Samling, der her grundlagdes i 1858 efter Plan af Kammerherre Worsaae, virker fængslende og imponerende paa alle, saa at det endog kan falde Kjøbenhavnerne ind at gaa op og so den, selv om de ikke har Provinsboboero at vise om, og bedre Vidnesbyrd om ot Museums Popularitet kan jo ikke ta)nkes end det, at Byens egne Boboero gaa hen for at so det.

Parti af Rosenborg Havo.

Rosenborg Have er om muligt endnu mere populær ond Slottet. Do første Udflugter, en nyfødt Kjøbenhavner eller Kjøbehavnerindo foretager sig, saa snart on af do til Fortovsret hjemlede Ekvipager er anskaffet, gaa til

„Kongens IIave“, livor de uskyldige Smaa strax faa Lejlighed til at anstille Betragtninger over det Dybsindige i den bokjendte Strofe i „Soldaterløjer" oin, at det er Soldatens Talen med sin Pige, der giver ham Modet til at slaas. Og ethvert Barn lærer snart, at de danske Soldater, og da særlig Gardisterne, maa være meget tapre; thi do tale her meget med deres Piger. Det er navnlig i Middags- og Eftermiddagstimer, at Børn, Barnepiger og Soldater holde til i Haven; men den or ogsaa et Tilflugtssted for Alderdom og Svæk- kolso, ligesom den er det for Ungdom og Tapperhed. 1 Morgentimerne giver Haven Kur for Brøndgjæster, der vod at drikke bittert Vand gjøroBod for de Middags- synder, som do i Vinterens Løb har begaaet. Rosen­ borg Brøndvand har velgjøronde Virkninger i Hore Hen- soendor og da navnlig don, at dot giver sino Aktiehavero ot Par Hundrede Procent i Udbytte. I den rigtige Brønd­ tid or der Hornmusik i Haven om Morgenen og Nat- tergalotriller om Aftenen. Men do sidste høres kun i saadanne Aar, hvor do i Haven fredede, gamle Katte or blovno saa stivbenede, at de ikke kan ontro til Vejrs i Træorno og jage alt Fugleliv bort. 1 Haven findes bl. A. on Herkulos-Pavillon, hvor Horkules dræber Løven, en Konditoripavillon, hvor der udskjænkes forsk,jelligo Ølsorter, og endvidere lindos der on Statue af II. C. Andersen, som læser Æventyr for do i .Haven legende Børn. Amalienborg er kjendt som Kongens Residents siden 1865, mon or egentlig ikke imponerende vod ydre Glans og Herlighed. Skjønt de fire Palæer oprindelig er byggede af fire for- skjelligo Adelsherrer, er der ikke mere Originalitet vod dem, end on almindelig borgerlig Bygmester med Lethed maatte kunno præstere. For at holde Rede paa, hvilket der var hvilket, blev der midt paa Fagaderne anbragt

12

Yaabenskjolde, der antydede, hvorledes de paagjældende Adelsfamilier skulde fordeles imellem Palæerne, indtil disse gik over i Statens og Kongehusets Hænder. Amalienborg Plads or i Middagsstunden et yndet Valfartssted for Kjobonhavnerne, der lien hore paa Oar­

dens Musikkorps. Man har saa baade Monstermusik at hore paa og Mønsterbrolægning at spasere paa.

Midt paa Pladsen staar Frederik V.s Rytterstat uo, der almindelig betegnes som „Manden1' paa Amalienborg i Modsætning til „Hesten41 paa Kongens Nytorv.

Kjøbenhavnske Kirker. Til det, som Turister almindeligvis anse sig for­ pligtede til fortrinsvis at stifto Bekjondtskab med, horer i Kjøbenhavn som andetsteds Kirkerne. Folk, som ellers ikke sætte deres Fodder i en Kirke, blive ivrige Kirke­ gængere, naar do komme paa Rejse. Kjøbenhavn har ikko saa faa Kirker, men ingen af særdolos monumental Betydning, og gjonnomgaaonde gjadder det, at do nyere ere mindre fremragende end

13

do ældre. „Marmorkirken", der rager op over alle andre, liar jo været mere ond hundrede Aar iOpvæxt, men don vil dog næppe i indeværende Aarhundrede naa saa vidt, at don kan regnos med i do egentlige Kirkers Tal.

Fruo Kirkes Indro.

Frue Kirke or af mange Grunde Kjøbenhavns fornemste Kirke. Don kan foro sin Tilværelse tilbage til omkring Aar 1177, om den end som Folgo af Krig og Ildebrande har maattet undorgaa mango Omskiftelser, inden den i Begyndelsen af indova>rende Aarhundrede fik don Skikkelse, hvori den

nu fremtræder. Den er den officielle Stats- og Universitets- kirke, hvor Landets Biskopper indvies, og hvor andre store Højtideligheder foregaa. Bliver man begravet fra Frue Kirke, er det ligefrem et Tegn paa, at man har været en fortjenstfuld Medborger, og lader man sig vie der ved Lys, tyder det paa, at man har gode Forsætter i Retning af at drive det til Noget i Verden. Kirkens arkitektoniske Soliditet, staar ikke paa Højde med dens Anseelse. Meget af det, man tager for Mar­ mor og hugno Steno, er kun Imitation og Stuk, der minder om kalkede Grave, for saa vidt som meget af dot kun er kalket Træ.

Frue Kirkes Portal.

Dens ægte og uomtvistelige Pryd skyldes Thorvald­ sen, hvis Kristus staar over Altret, medens do 12 Apostle har Plads mellem Kolonnerne ned ad Kirkens Sider. Ved Indgangen staar Bissons Moses og Jeriohaus David paa Siderne af Søjlerækken.

15

Holmens Kirke er almindelig bekjendt som den hyggeligste Sognekirke i Kjøbenhavn. Den er oprindelig bygget af Christian IY. 1619 ved Omdannelse af on Smedje paa Gammelholm,

Holmens Kirke.

og den udmærker sig mere ved sino Billodskærerarbejdor end ved sin Arkitektur. Til Holmens Kirke er der knyttet et Kapel, som rummer ot betydeligt Antal Monumenter over danske Sohelte, bl. A. over Niels Juel og Tordenskjold. Helligaandskirken. Midt paa „Strøget", ved Amagertorv, ligger Hellig- aandskirkon, der tidligere kaldtes Helliggejsts Kirke. Den or mere end Frue at. betragte som den bestandige Borgerligheds Kirke, og den kan kun føre sin Historie tilbage med Sikkerhed til 1449. Helligaandskirken or i Tidernes Løb bleven under­ kastet saa mange og saa forskjelligartede Restaura­ tioner, at der hører Fagkundskab til for at linde ud af,

16

hvad der er nyt og livad der er gammelt ved den. Det Taarn og Spir, som den nu har, fik den ved den nyeste Restauration, men den fik det, som det hed, for at don derved kunde blive ført tilbage til sin ældste Skikkelse. Uhret paa Helliggejsts Taarn sidder særdeles be­ kvemt for at vise Folk, der færdes paa Strøget, hvad Klokken er slaaet; men det nyder i saa Henseende ikko den samme Tillid som Uhrot hos Ranch eller paa Nikolaj.

Frelsers Kirke. vildo være særdeles populær i Kjøbenhavn, hvis don ikke laa ude paa Christianshavn, saa langt borte fra Færdslen. Naar den nu ikko ganske bliver overset, kan den takke sit Taarn derfor; thi det er baade ejendommoligt og smukt. Danskere, der jo ikke er fødte til Højhed og Blæst og ikke alle har set Eiffeltaarnet, kan vanskelig tænke sig noget højere end Spiret paa Frelsers Kirke. Det rager

288 Fod op i Himmelrummet, og' man kan ad en Vindel­ trappe, der som en Spiral snor sig uden om Spiret, gaa op til det Øverste ad de blanke Kobbertrin. Mon dot er en Udilugt, som ikke enhver Ivjøbenhavner foretager sig til daglig Brug.

Frelsers Kirke.

Grundstenen til Frelsers Kirke blev lagt i 1682 af Kong Christian V, og den var 14 Aar under Opførelse. Der er i Kirken et prægtigt Alter af Marmor, og paa Orgelet er der særdeles smukt Billedskærerarbejde.

Marmorkirken. der ved sin Grundlæggelse af Kong Frederik Y blev døbt „Frederikskirken", nien som maaske ved sin Fuld­ førelse vil blive omdøbt til „Christianskirken", livis denne Fuldførelse skulde indtræffe i Christian X’s eller on

Marmorkirken.

følgende Kong Christians Regeringstid, er en mærkelig Kirke derved, at den ondnu slet ikke er bleven til Kirke, og den er en mærkelig Bygning derved, at den er bleven til Ruin, skjønt den aldrig er blevon færdig. Den paabegyndtes 1749, men da Staten havde anvendt 2,800,000 Kr. paa den, sagdes der Stop. Derpaa henstod

19

det ilfuldførte Værk saa temmelig urørt, indtil Gehejmo- otatsraad Tietgen for nogle Aar siden gjorde ot Tilløb til at faae den mægtige Bygning rejst; men tages der ikke stærkere Fart dermed ond hidtil, kan den godt falde i Ruiner en Gang endnu, inden den lien i kommende Aarliundreder bliver fuldført. Foreløbig staar Marmorkirken som et værdigt Sidestykke til Dom­ kirken i Kolli i den ene Henseende, at den Aarliundreder igjennem omgives af Byggestilladser, der (yde paa Flid og godo Forsætter; det er en Kirke, der ikke synes nogen Sinde at blive færdig.

Pclri Kirke. Den tyske Menigheds Petri Kirke ligger ikke mange Skridt fra Vor Frue, og den kommer denne nær i Alder, i det dens Tilværelse gaar tilbage til det_13de Aarhun

20

drede. Dons Taarn og Spir, der har St. Peders Hane paa Toppen, er 248 Fod liøjt og har en Kobberdækning af 40,000 Kr. Værdi. Kirken har desuden Kunstværd saa vel ved sin Arkitektur som ved de i den værende Malerier og Billedhuggerarbejder.

St. Ansgars Kirke.

Den romersk-katholske Menigheds Ansgars Kirke ligger i Bredgade og rager ikke i Højde synderligt op over Nabobygningerne. Den er opført i Christian VIII.’s Regeringstid, og det var fra Autoriteternes Side betinget, at den ikke maatte forsynes med Taarn. Dens Indre er smykket med forskjelligo Billeder af forskjolligt Kunst­ værd og med adskillige Altre.

Dm russiske Kirke , der ligeledes ligger i Bredgade, opførtes for faa Aar siden, dels af Hensyn til det herværende russiske Gesandtskab og den sig til dette sluttende, til visse Tider ret talrige russiske Koloni, dels og vel navnlig

Don russiske Kirke.

af Hensyn til den russisko Kejserfamilies jævnlige Op­ hold her i Landet. Kirken har et ret ejendommeligt Præg, i det den med sino tre ræddikeformede Kupler staar som et lille Stykke Krem!, der var flyttet til Kjøbenliavn.

Den engelske Kirke. Ude i Grønningen, tæt for Enden af Bredgade, hvor Strømmen gaar til Langelinje, ligger den engelske Kirke, der ligesom den russiske rejstes for faa Aar siden. Ogsaa den har et fra danske Kirkebygninger temmelig forskjel-

Den engelsko Kirke.

ligt Præg, i det den har hentet sit Forbillede fra Eng­ land, men den gjør et tiltalende Indtryk som don ligger der, med sit lysegraa Murværk og sit slanke Spir, der rager frem over Grønningens Træer og det gamle Citadels Voldskrænt.

Synagogen. Den mosaiske Menigheds Kirke _i Krystalgade, del­ er opført 1833 som en gammel Tempelhal fra Orienten,

23

har ikke mange ydre Prydelser, men dens Indre er blevet rigt dekoreret i den senere Tid.

Synagogen.

Thorvaldsens Museum. Der har været en Tid, da alle Kjøbenhavnere uden Betænkning vilde nævne Thorvaldsens Museum som deres Stads største Mærkværdighed og som dens bedste Pryd; men i de senere Aar er der paa enkelte Hold fremstaaet en Frygt i Retning af, om ikko ogsaa Thorvaldsen hører til det, der kan gaa af Mode, om det ikke er gammel­ dags at være begejstret for Thorvaldsens Museum, og om man ikke viser sig mere civiliseret, naar man dyrker Ny Carlsberg Glyptoteket fremfor det gamle Museum.

24

Imidlertid nyder Thorvaldsens Museum vedblivende en ret kvalificeret Anseelse ogsaa imellem mere civili- cerede Mennesker, og baade Danskere og Evropæere er taknemmelige mod do Stats- og kommunale Avtoriteter, der i Frederik VI’s Tid'besluttede sig til Ydelsen af de til Museets Tilvejebringelse nødvendige pekuniære Ofre.

Thorvaldsens Museum.

Kjøbenhavns Kommune ydedo 500,000 ;Kr. til Museet; Bygningen opførtes offer Bindesbøls, af Thorvaldsen god- kjendte Plan, og der er siden Ingen, som har fortrudt, at man don Gang tog on saa patriotisk og handlekraftig Beslutning. Alligevel er der adskillige Kjøbenhavnere, som er bedre kjendte med det Ydre end mod det Indre af Museet. Der er sikkert Folk, som or biovne ret gamle i Staden, uden at de har skjænket Billedhuggerarbejderne i Museet en Opmærksomhed, svarende til den, hvormed de har betragtet „Malerierne" paa dets udvendige Murflador. Derimod er de Rejsende flittige Gjæster i Museet.

25

Saa snart Foraarssolen faar jaget Vinterkulden nogen lunde paa Flugt, begynde de første Svenskere at vise sig paa Thorvaldsens Museum, og man har senere Sommer- maanederne igjennem lier den bedste Maalestok for, hvor­ dan Fremmedbesøget i Kjøbonhavn er. Maj og Juni bringer adskillige Englændere og Fremmede af andre og fjærnere Nationaliteter, medens Strømmen af Tyskere først kom­ mer i Sommerferietiden. Der kan navnlig i Juli og Au-

Tliorvaldsens Grav.

gust være Dage, hvor de tyske Kataloger afsættes i meget betydelig Tal. Man kan næppe nævne Noget, der i den Grad er Fællesgods for Turister i Kjøben- havn, som Kataloger eller Afbildninger fra Thorvaldsens Museum. Universitetet. Allerede midt i det 16de Aarhundrede fandtes Universitetsbygningerne der, hvor do nu ligge, men

2(5

Univorsitetct.

do er i Tidens Lob undergaaede mange Forandringer, i det saa vel Ildebrande som Bombardement har lagt dem øde. Den nuværende Studiegaard med Hovodbyg-

Zoologi.sk Musonm.

27

ning ud mod Frueplads blov indviet 1880, men den er nu alt for lille til do Krav, som med det stærkt voxende Antal af Studenter stilles til den. Der er i Landet Folkehøj- skoler, som vilde føle sig meget trykkede, hvis de skulde nojes med en forholdsvis lige saa indknebon Plads til deres Undervisning. Zoologisk Museum. Det zoologiske Museum or Universitetets nære Nabo ud mod Krystalgade. Dot er on anselig Bygning, opført j Aarene 1863—69, og don indeholder Samlinger, der vække baade Fagmænds og Lægfolks Interesse og Bo­ undring. Vod lige siden 1650 efterhaanden at forene forskjellige private og offentlige Samlinger er det lyk­ kedes .at skabe en Helhed, der holder Turisterne fangne adskillige Timer. For Folk, der ikke agte sig paa Hvalfangst, er der her en nem og enestaaende Lejlighed til at studere Hval- skolettor, i dot do lindes hor i større Udvalg ond i noget andet Museum.

Forstadskvart erer er voxode frem paa en til Dels temmelig uheldig Maade, havde man dog det Held i dot med Byg-

28

Dot, nye Kunstmuseum.

ningsspekulationen følgende Uheld, at faa reserveret Plads for nogle Anlæg, dor er offentlige, og for botanisk Have, der kun delvis kan botragtes som offentlig, i det Ad­ gangen til den er gjort saa indskrænket og begrænset som muligt. Den er kun aabon for Publikum i nogle

Don nye polytekniske Læreanstalt.

enkelte af Døgnets Timer, og af dens mange Indgange holdes kun en eneste aaben som Adgangs- og Udgangsvej.

29

Vod det sydostlige Hjørne af botanisk Have ligger dot, astronomiske Observatorium, der er opført her i 1859- 61, til Alløsning for den primitive Anstalt, som før var indrettet paa Toppen af Rundetaarn. Observatoriet ligger som on ret anselig Borg paa den gamlo Vold- bastion ud for Rosenborg med fri Udsigt mod allo Ver­ denshjørner, og en Statue af Tycho Brahe er opstillet ved [Adgangen paa en just ikke særdeles dokorativ Maade. Paa den modsatte Side af botanisk Have ligger det store Kommunehospital. Midtvejs imellem Observatoriet og Hospitalet er i do senere Aar rejst den ny og store Bygning, der skal gjøre Tjeneste som polyteknisk Læreanstalt. I samme Nabo­ lag, paa den modsatte Side af Sølvgade, lige ved Sølv­ gadens Kaserno, opføres det nye Kunstmuseum, til hvilket, bl. a. den kgl. Malerisamling vil blive henlagt.

Orstedsparkcn

danner paa don sydvestligo Sido af Frederiksborggade- kvart eret on Pendant til bo-

2’

30

tanisk Have. Den er Kjøbenhavns smukkest holdte Park, men der savnes Skygge i den, og alle dens Bænke er til visse Tider af Dagen fuldt optagne af Barnepiger med tilhørende Børn og Vogne. Ved Brygger Jacobsens Initiativ er der i Parken opstillet en Del Statuer af kunstnerisk Værd. Dot mest imponerende Kunstværk i Ørstedsparken

II. C. Ørsteds Monument.

er dog det, der er rejst til Minde om den Mand, efter hvem det hole Anlæg har faaet Navn. Det or Monu­ mentet over Elektromagnetismens Opfinder lians Chri­ stian ørsted, udført i Bronce af Jerichau; det afslørodes paa on af de gamle Bastioner ud mod Nørrevoldgade den 25. September 1876.

:u Til Ørstedsparken or der knyttet en Maltkuranstalt, hvis Patienter navnlig færdes i Parken i Formiddags- tiinorne; Børnene holde til i Middagstimerne, og der spaserende Borgerfolk hen imod Solnedgang. Op fil Ørstedsparken ligger det tekniske Selskabs Skole, dot er en mægtig og ret kjon Bygning, hvor Hovedstadens Haandværkslærlinge navnlig i Vinteraftener hente deres Uddannelse.

Dronning Louises Bro. Uden for det gamle Fæstningsterræn liggo de lang­ strakte Soer, der spille en saa væsentlig Rolle i Kjøben­ havns Fysiognomi. Det Liv, der er knyttet til dem, er imidlertid muntrere i Vintertiden, naar en for Skøjteløb­ ning tilstrækkelig holdbar Is dækker Vandfladen, end om Sommeren, naar blot nogle enlige Baade glide hen ovor den. Omtrent midtvejs paa Soerne lindes Hovedforbin­ delsen mellem det tæt befolkede Nørrebrokvarter og den gamle By. Forbindelsesvejen dannes nu af den brede og

rot tilfredsstillende Dronning Louiscs Bro, der har afløst den’garnle, primitive Peblingebro. Navnlig ved Morgen- og Aftentide er der en livlig Færdsel over Dronning Louises Bro; der er Dobbeltspor over den, og der er brede Fortove ved Siderne. Nogle Anlæg, der ved Broens liro afrundede Hjørner er i deres Vorden, give Prospektet hor et tiltalende og ret stor­ stadsmæssigt Præg. Det kgl. Theater. Dot kgl. Theater or den mest dominerende, om end ikke den største Bygning paa Kongens Nytorv. Char-

lottenborg og Magasin du Nord, Hotel d’Angleterre og de forskjellige Palæer, der vende ud mod Torvet, maa alle sammen neje sig for Theatret, som dot ligger med sin aabne Loggia under den høje Attika og med Hol­ bergs og Oehlenschlægers Statuer ved Siderne af den brode Fortrappe, der navnlig har faaet sin Brodde af Hensyn til de velnærede Billetgrosserere, som her skal færdes i saa rigeligt Tal vod alle seværdige Forestillinger.

Den Skikkelse, livori det kgl. Theater nu frem­ træder, fik det i 1874, idet der da ved betydelige Ofre fra Stat og Kommune efter Tegninger af Professorerne Y. Petersen og O. Dahlerup tilvejebragtes den danske Skueplads et Hjem, »som er dens skjønneste Minder og dens bedste Forhaabninger værdigt". Theatret rummer ca. 1600 Tilskuere.

Borsen, der er opfort af Kong Christian IV, er et Pragtstykke i arkitektonisk Henseende. Fra sin Plads ved Slotsholms­ kanal dominerer den helo dot omliggende Terræn, og det ejendommelige Spir, der dannes af lire sammensnoede Lindorme, vækker alle Fremmedes Opmærksomhed. Efter at Borsbygningen i 1855 er overgaaet til Grosserersocietetet, er dens Ydre blevet restaureret og dens Indre omdannet; de smukke Portaler er ligesom de talrigo Billedhuggerarbejder i Sandsten bragte i til­ børlig Stand, og derhos er der i Aarenes Lob tilveje­ bragt en Række hensigtsmæssige og smukke Lokaler til Brug for de Børsbesøgende og forskjellige til Handels­ livet knyttede Institutioner.

34

I den storo Børssal, der er 52 Alen lang og 30Alen bred, hersker der i Middagstimerne et ejen­ dommeligt Liv; det tager sig for den Uindviede ud som Forvirring, men er i Virkeligheden et vel­ ordnet Maskineri, hvori smaa danske Formuer hvirvles rundt som Bon­ nor i en Kaffemølle. Nationalbanken. Den Bygning, hvori Nationalbanken lindes, er opført 1866—71 ved Etats­ raad Herholdt, og det so­

lide Indtryk, don gjør, harmonerer godt mod dens Bestem­ melse. Det er nemlig fortrinsvis de grundmurede Penge-

Vod Stranden, sot fra Børsen.

35

Nationalbanken.

forretninger, der holde til Huse lier. De Obligationer, som her har hjemme, hore til den Slags Papir, der efter Alles Mening har more end Normalstyrke; de Gulddynger, hvori Funktionærerne sidde og ælte med Hamdorno som Bagersvende i Hvedebrødsdej, kunne ofte være imponerende ved deres Rigdom.

Prinsens Palæ, set fra Marmorbroen.

Skjønt Nationalbankens Mure saa omtrent, or brand- og stormfri, og skjønt der er .Tærnstænger og Beslag for alle Døre og Vinduer, holdes der dog baade Dag og Nat Vagt af Soldater for do Skatte, som Banken gjemmor. Det kgl. Bibliothek og Museerne i Prinsens Palæ værges og vogtes ikke halvt saa godt som Nationalbanken.

Hotel d’Angleterrc. Blandt Kjøbenhavns Hoteller har d’Angletorro første Rang baade ved sin Størrelse og ved sin Beliggenhed paa Kongens Nytorv. Iler tage fyrstelige Personer ind, naar do opholde sig i Kjøbenhavn, uden at faae anvist Bolig paa Amalienborg, og ligeledes er hor det egentlige Herberg for celebre Kunstnere, udenlandsk og inden­ landsk Adol samt Alt, hvad der stræber i Højde hermed. I Hotellets Stueetage or der en Kafe, som søges meget af det fashionable Kjøbenhavn. I Sommertiden kan der omkring Bordone paa det bredre Fortov ud for Hovedfagadcn, hvor Hotellets Beboere og Kafeens Stam- gjæster samles, herske ikke saa lidt Liv og Vel­ befindende, der jævnlig komme til Ordo paa mango for- skjellige Tungemaal.

37

Hotel Kongen af Danmark. Selv om Hotel Kongen af Danmark ikke ligger paa Kongens Nytorv, kommer det dog baade hvad Be­ liggenhed og floret andre Forhold angaar ret godt op i

' ' '■ ■ ■ /■ ■ T ' C ' t "

Molktes Pala) og Koncortpalæet (fli. Sdiimmelmanns Palæ).

Højde med d'Angleterrc. Det ør beliggende ved Holmens Kanal med Studenterforeningen og Niels Juels Statue til Gjenboer. I Hotellets Stueetage er der on stærkt besøgt Kafe, som er bedst kjendt under Navn af Wienerkafeen. Amagertorv. Næst Kongens Nytorv betegner Amagertorv mod Højbroplads dot centrale Kjøbenhavn. Hor har man Dyvekes Gaard liggende, og her har man i Torvetiden Udsigt over do blomstersælgende Amagerkoner, der danne Højbroplads’ Dekoration, indtil Forskønnelses­ foreningen faar Arkitekt Nyrops eller en anden Plan gjennemført.

Amagertorv. I geografisk Henseende dannor Amagertorv den midterste Del af „Ruten" eller „Strøget", der gaar gjen- nem Østergade, Yimmelskaftet og Frederiksberggade. Da Amagertorv for en Del kun har et Fortov, er der her i don ogontlige Promenadetid en stærk Trængsel, hvilket har til Følge, at a lle holde til her netop i Promenadetiden for at se, „hvem der er ude i Dag". Den, der her skal bevæge sig frem mod Hastværk i Tiden

mellem 2—4 om Eftermiddagen, vil kunne faa et godt Begreb om, hvad dot vil sige med mange Hindringer at maatte krydse sig from i Livet mod ot bostomt Maal.

Kjøbmagergade tager sit- Udgangspunkt fra Hjørnet af Amagertorv og Østergade og fortsætter sit Løb, der ikko er stort mindre bugtet ond Yimmelskaftet, op mod Rundetaarn, ved hvis Fod Gaden snævrer sig sannnon mellem Taar- net og Rogensen saaledes, at Fodgængere og Vogne kun kan komme from, naar do passere i sindig og

40

god ForslaaeI.se. Der har liere Gange været ført For­ handlinger imellem Rundetaarn og Regensen om, hvem af dem dor skulde trækko sig lidt tilbage; men foreløbig har det ikke’ fort til Andet, end at de Begge er blovno staaende.

Frimurerlogen. En af de største og mest imponerende Bygninger i Stadens østre Del or Frimurerlogen, der imidlertid er saa godt gjemt i den afsidesliggende Klerkegado, at kun faa Rejsende og Vejfarende faae Øje paa den. Den er opført efter Tegning af Arkitekt Tvodo og blev ind­ viet den 6. Oktober 18G8. Blindeinstitutet. Ude for Enden af Langolinje, ved Strandpromenaden og i Nærheden af do ny Havneanlæg, der er i Færd med at voxo op omkring dot gamle Kalkbrænderi, ligger det kgl. Blindeinstitut, dor or on smuk og anselig Bygning, opført paa Selskabet „Kjædens" Be­ kostning i 1857—58 efter Tegning af Etatsraad Meldahl og senere udvidet. Da Bygningen i sin Tid opførtes i sin rot ejendommelige Rundbuestil med røde Mursten, foreskrev Krigsministeriet baade Placering og Byggo-

41

hojdo af Hensyn til det i Nærheden liggende Citadel, men Forholdene har i Tidernes Lob forandret sig saa­ ledes, at der nu or god Udsigt til, at det vel indrettede, solide Blindeinstitut vil kunne overlove det af Tidens Tand stærkt modtagne, forældede Citadel.

TivolirNational og Cirkus. I den glado Del af Kjøbenhavn, der samler sig om­ kring Vesterbros Passage, er Tivoli Centrum. I mango Henseender kan det siges, at Tivoli er Centrum tor don hole Stad samt for dot gansko Land, og hvis Verden var saa klog og oplyst som den burde være, blev Tivoli fastslaaet som Centrum for den med; thi siden Edens Have gik ud af Sagaen, har der ikke paa Jordens vido Kreds været en saa mageløs rar og dejlig Have til som Tivoli. Det er altid ørkesløst at prøve paa at beskrive 'tivoli, ligesom dot er ørkesløst at ville male eller kopiere det. Tivoli er en „Institution", der lige saa meget virker ad Aandens som ad Materiens Vej, og det vilde derfor

være meningsløst at tro, at Øjet er det eneste Sanse­ organ, som paavirkes ved Anskueligheden deraf. Er der noget Sted, livor Menneskets fem Sanser fuldt ud beslag­ lægges, er det i Tivoli; paa Plænen se r man Vidundere, i Koncertsalen h ø re r man Musik; hist og her lu g te r man Et og Andet; hos Nimb og i Basaren sm ager man med Velbehag, og paa Rutschbanen eller Dampkarussellen foler man Rædsel eller Henrykkelse. Havde Mennesket tiere Sanser, blev de sikkert tagne i Beslag.

TivolisJJasar.

Tivoli har i Aarenes Løb maattet uudergaa mange Omskiftelser, men det er alligevel uforanderlig det samme livsglade Tivoli som dot var, da Georg Carstensen i 1848 hk Bastionen lukket op. Det byder noget for enhver Alder og ethvert Temperament. Den yngste Ungdom kan sværme for Theatret med Pjerrot, den ældre Ungdom kan sværme om Koncertsalen med Balduin Dahl, og den svækkede Menneskehed kan hente ny Ungdom ikke blot hos Nimb og i Divanerne, men paa hver en Stol og ved hvert et Bord over det hele Etablissement. Do, der vil ses i fuld Belysning, kan faa deres Ønske opfyldt, og de, der i stille Dunkellied ubemærkede vil iilosofero

over Livets Gang og Tilværelsens Gaader, kan ogsaa laa Lejlighed dertil. Finder man alligevel, at Jorden er falsk og hul, saa at Tilværelsen paa den er trist og kjedelig, kan man lade sig ro ud paa de vilde Vande, hvor Fregatten gynger mod baade 01 og Mad samt forskjellige Vidundere i sin rummelige, mindst liere Fod dybe Last. Eller man kan i den Tid, hvor der lukkes op for Labyrinten, ty ind i den og gjemme sig saa godt, at kuns ens egen mer eller mindre slette Samvittighed kan finde en. Eller

Tivolis Koncertsal.

man kan opholde sig en Timestid paa Sportspladsen og blive Invalid baade paa Hørelse og Nerver under Damp- karuselmusikkens, Rutschbanens, Ballongyngens og foT- skjelligø andre beslægtede Indretningers Samvirken. Ligesom Livet bestaar af Hverdage og Helligdage, saaledes er ogsaa Tivolis Tilværelse en voxlende Række af Hverdage samt størro og mindre Festdage. Det- er navnlig den moro eller mindre gjennemførte Oplysning,

44

der bet egner Graderne i Tivolis Feststemning. Der kan i Tivolis Feststads være hel eller halv Galla ligesom ved officielle Festligheder. Ved de Fester, hvor alt er paa sit Højeste, breder Oplysningen sig over alle Bygninger og Træer, over Jord og over Vand med alt hvad som derudi befindes. Det Naturmenneske, der fra Jyllands Hedeegne eller Sveriges Stenryd dumper ind til Fest i Tivoli for første Gang, føler sig i det Øjeblik, da Alting

Fregatten „St. Georg 1

er paa sit Højeste, og naar Fyrværkeriet albrændes, til Alode, som om han fra on Skyggetilværelse paa Maanen var bioven henflyttet til Liv paa Sirius, og hvis han her skulde ønske sig en Salighedstilstand, blev det vistnok nærmest den, at blive permanent Abonnent i Tivoli. Umiddelbare Naturbørn kan slet ikke tænke sig, at don hele Herlighed efter kjøbenhavnsk Børskurs taxeres aarvis til 12 Kr. for hver navngiven Herre og 10 Kr. for hver saadan Dame, som indtegnes af en navngiven Herre.

National har grundlagt sin Tilværelse og Berømmelse navnlig ved at være Tivolis umiddelbare og nærmeste Gjenbo. Det svarer om Sommeren til Tivoli omtrent som Maanen svarer til Jorden eller som Ebeltoft til Kjøben- havn. Men om Vinteren fører „National" sin egen selv­ stændige Tilværelse som Etablissement, og det er da adskilligt mere segl end Nationaltheatret paa Kongens Nytorv.

„National1.

„National" har under sin Tilværelse prøvet mange af Livets Omskiftelser, men det er stadig blevet sit Ideal tro i Retning af at byde Folk ikke ganske billigt 01 og Mad til ikke altid lige udmærket scenisk Kunst. Som Bulevard—Restaurant gav det sine Ejere stort Udbytte paa Servering til billig Pris, men efter den stedfundne Forvandling for on del Aar siden til „Etablissement National" har Udbyttet ikke altid svaret til de stedfundne Prisforhøjelser; der har været Tider, hvor de som Gjæster tilstedeværende Aktionærer har tilbudt Værten deres Aktiebreve i en snæver Vending, naar hans Papirs-

4G

servietter var slupne op, i det de mente, at det ene Papir kunde være lige saa godt som det andet, naar blot Etablissementets Navn stod derpaa.

Cirkus.

Paa et Hjørne længero frem ad Vester-Farimags- gado, lige over for Banegaarden, ligger Cirkus , der paa sin Vis slutter sig til Tivoli jog National i Rækken at do Vesterbropassagen garnerende Forlystelsesanstalter. Den or om Sommeren som Cirkus-Etablissement sam­ deles fuldkommen i sin Art, i det don har monstor­ værdig Manege mod stor Tilskuerplads og Stalde til 150 Heste, og don er næppe mindre fuldkommen eft er sit Publikums Smag om Vinteren, naar den gjør Tjeneste som Varieté-Etablissement. 3— 4000 Mennesker ad (langen kan her Aften efter Aften tinde den Under­ holdning, som Dyr og Mennesker i Forening kan bydo og nyde, og der er ved Restaurationslokaler til alle Sider sørget tor, at det materielle Bohov ikke skal blive utilbørlig tilsidesat for Kunsten.

Frihedsstøtten. Et Stykke ude ad Vesterbro, omtrent udfor Skan­ dinavisk Panoptikon, staar Frihedsstøtten, der er rejst iil Minde om Stavnsbaandets Løsning. Den er tildannet af bornholmsk Sandsten paa et Fodstykke af norsk

Frihedsstøtten.

Marmor og har en Højde af omtrent 48 Fod. Don gjør som Mindesmærke betragtet et efter danske Forhold ganske himmelstræbende, men ikke overdreven solidt Indtryk, og den passer for saa vidt ret godt som Symbol paa Friheden.

48

Grundstenen til Frihedsstøtten lagdes af Kronprins Frederik 1792, og i 1797 stod den færdig efter Tegning af N. Abildgaard. Frederiksberg Have. Sammen med Søndermarken danner Frederiksberg Have Kj©benhavnernes kjæreste Udflugtssted og nær­ meste Lystskov. Herhen valfarte om Søndagen alle do

Frederiksborg Slot. *

Kjøbenhavnere, der ikke have Raad til at tage længere bort for at komme i det Fri, og om Hverdagene alle de paa Frederiksberg boende Pensionister, der ved Pro­ menader her, uden Hensyn til Statskassens Tarv, stræbe at forlænge deres Liv saa meget somjnmligt. Oppe paa Frederiksberg Bakke, hvorfra man har en vid Udsigt over Kjøbenhavn, ligger Frederiksberg Slot, dor ved v. Platen er opført i italiensk Stil for Kong Frederik IV. Slottot er senere udvidet og har i tidligere Tid været Residens for flere Konger, sidst for Frederik VI. Siden 1869 har det gjort Tjeneste som Officersskole.

49

Den til Slottet horende Frederiksberg Have bærer endnu paa liere Maader Præg af den Tid, da den var kongelig Lysthave. Der lindes saaledes i Kanalen en med et „kinesisk" Lysthus udstyret 0, der ikke er til­ gængelig for den profane Hob, skjønt Haven ellers nu har faaet en meget folkelig Karakter. I Frederiksberg Have ligger „Fasangaarden", der navnlig er bioven bekjendt som Bolig for Oehlenschlager og H. C. Ørsted. Yed visse Lejligheder om Sommeren er Tilstrøm­ ningen til Frederiksberg Have ganske overordentlig stor, 1. Ex. Pinsemorgen, naar Solen danser for dem, der er

Frederik VT’s Statue.

komne tidlig nokop til at se derpaa fra Fredet iksberg Bakke, eller naar Kommunen paa Grundlovsdagen brænder Fyrværkeri af for dem, der blive længo nok ude til at se det om Aftenen. Der kan ved saa- danne Lejligheder være en overordentlig betydelig Folkevandring til og fra Haven gjennem Frederiksberg Alleo. Yed kinden af denne, lige tæt inden for Indgangen til Haven, staar Frederik VI’s Statue ti] Ihukommelse af, at denne gamle Landsfader havde sit Hjem paa

Frederiksberg »Slot og sit Friluftsterritorium i Frederiks berg Have, hvor han forlystede Folket mod at lade det faa Adgang til at se, hvorledes han kunde sejle paa Kanalerne.

„Apistomplot".

Oppe i Havens Udkant, tæt ved Slottet, ligger „Apistemplet 1, gjennomhvilket man gaar indtil Zoologisk Have. Det or on arkitektonisk Kuriositet, om hvis rette Khnstværd der blandt Lærde har været ført adskillig Strid.

•Nordsjælland.

Kjøbenhavns Turistoplaml hedder Nordsjælland. Dot, begynder ved Kjøbenhavns Nordfront og ender ved Sjællands Nordgrænse, og dot omfatter alle do Skove og Søer, Agre, Engo og Moser, som findes imellem den ny Fæstningsoversvømmelse og det gamle Kattegat. Man kan komme fra Kjøbenhavn til Nord­ sjælland paa mange Maader, og navnlig gjælder dette om don Del, der ligger saa nær som Klampen- borg. Til denne Vandkuranstalt, der navnlig liar vundet sit Ry ved Middage og Scxaer for sluttede Selskaber, kan man komme baade ved en særlig Jærnbane og ved en særlig Dampsporvogn. Den første udgaar fra sin egen Station ved Vester- farimagsgade, den sidste fra Trianglen paa øster­ bro. Klampenborgbanen er bekjendt blandt Menne­ skene for sin levende Trafik, Dampsporvognen blandt Hestene for sit lumske, underfundige Væsen, som dog ikke gaar ud over dens Passagerer, men kun over de Vejfarende, der færdes med Heste og Vogn langs dens Spor. Helt op til Helsingør fører en anden Banelinje, der ved Hellerup skiller sig ud

52

fra Klampenborgbanen for ovor Gjentofte, Lyngby, Holte, Hillerød og Fredensborg samt et Par mindre notable Mellemstationer at naa sit Maal. Denne Banelinje vil nu blive gjort dobbeltsporet paa en betydelig Del af sin Længde, og den kan senere ventes snpleret med en Kystbane, der vil forlænge Klampenborgbanen til Helsingør. Foruden ad Vejene til Lands gaar der i Sommertiden en livlig Trafik til Vands fra Kjøben- havn o]) til Nordsjællands mest kjendte Stationer langs Øresund. Den, der vil anvende sin Dag vel, kan tage ud til Vands og hjem til Lands eller om­ vendt. Ved at følge denne Fremfærd har baade Kjøbenhavncrne og Nordsjællænderne i Aarenes Løb naaet et højt Udviklingstrin i Amfibiernes Rige. Den Landligger, der et Aar Sommeren igjennem sejler daglig frem og tilbage imellem Kjøbenhavn og Vedbæk for sin Sundheds Skyld, føler sig det næste Aar vældig styrket ved at fare daglig frem og tilbage med Jærnbanen mellem Kjøbenhavn og Lyngby. Un Landligger befinder sig altid bedst ved den Ordning, han sidst har truffet, eller, rettere sagt, som hans Kone har truffet paa hans Vegne. Nordsjælland dyrkes af Turister og Landliggere i lige Grad. Almindeligvis hedder det, at Nordsjæl­ land er saa stærkt søgt formedelst sin smukke Na­ tur, men i Virkeligheden gjælder det aldeles over­ vejende for 'Puristernes Vedkommende, at det or de mange og gode Restaurationer, som øve Tiltræknings

53

kraften. Naturen i Nordsjælland kan være smilende og smuk, dét er der Ingen, som nægter; men Na­ tur har man alle Vegne. Det, man derimod kan lede om paa Jordens vide Kreds, uden at tinde Sidestykke dertil, er den Omsigt, hvormed et mildt Forsyn har tøjet Restaurations- og Krosteder ind i alle Naturens Herligheder her, saaledes at den Vej­ farende aldrig behøver at lide af Tørst eller Sult paa sin Færd, naar han har kongelig dansk Mønt i Lommen. Ørkenrejsende kan næppe tænke sig, hvilken Modsætning Nordsjælland danner til Saliara, særlig hvad do til Vederkvægelse bestemte Oaser angaar. Folk, der foretage deres Valfart fra Kjøbenhavn til Nordsjælland ad Strandvejen, kan allerede be­ gynde at bede i „Slukefter", og derefter følge saa med faa Hundrede Skridts Mellemrum Restaura­ tionerne i Constantin, Charlottenlund, Skovshoved osv., saaledes at man omtrent kan faa 1 til hvor af Døgnets Timer, inden man naar Bellevue Hotel og Strandpavillon med Klampenborgs store Restaura­ tionsbygning som Baggrund. Fra Klampenborg gaar der Veje' og Hyrevogne ud i alle Retninger til endnu liere Restaurationer: Fortunen, Eremitagen, Raavad, Skodsborg og mange liere. Alene „Bakken", den i Skjærsommertiden saa populære Dyrehavsbakke, har liere Veder- kvægelsessteder end en mellemstor Provinsby. Den ved Bakken værende Kirsten Piils Kilde er nær ved at være verdensberømt for sit undergjørende Vand, der endnu har bevaret sin helbredende Kraft, naar

54

del paa rette Maade blandes og rystes sammen med Kognak.

*

*

Ogsaa ud ad Nordbanen kan en valfartende Turist tinde saa mange Bedesteder som ønskeligt og betimeligt er. I Lyngby begynde de ved Banegaarden og fortsættes med passende Mellemrum paa den ene »Side i Retning af Sorgenfri og Ørholm, paa den anden Side i Retning af Frederiksdals Skov og Kro. Fra Holte kan man komme til ny og gamle Kroer. I Hillerød er der Restauratører, som hente Gjæslerne med Vogn ved Banen og bringer dem tilbage paa samme Maade. Ogsaa Fredensborg er et Sted, hvorhen hungrende og tørstende Sjæle ikke behøve at søge forgjæves for at linde Vederkvægelse. Og naacr man endelig Banens Endepunkt, Helsingør, behøver man blot at nævne Ordet Marienlyst for at finde" et Sted, hvor mødige Vejfarende kan finde Vederkvægelse og Hvile baade for Dag og for Nat. Don, der jævnlig gjør Udflugter ad de herhen førende Veje, vil nok komme til at sande, at der i det gamle Kanaans Land, hvor det jo liød med Mælk og Honning, ikke kan have været stort lettere Adgang til disse Goder, end der i Nordsjælland or til bajersk 01, Kyllinger, Lammesteg og forskjelligt Andet, som Nutidens Vandrefolk maa tage til Takke med.

Charlottenlund. Navnot Charlottenlund betegner baade cn Skov og et, Slot. Skoven har fortrinsvis vandet Navnknndighed ved sine Anemoner i Foraarstiden og sino Sangerinder i Sommertiden; Slottet er bekjondt derved, at det er Kronprinsens Sommerresidents. I gamle Dage lied Skoven og Slottet „Gyldenhmd", et Navn, der-endnu er knyttet til en Restaurations- pavillon tæt ved Jærnbanestationen. Navnet Charlottcn- lund stammer fra Prinsesse Charlotte Amalie, der] i

Gyldenlund.

1733 lod Slottet ombygge. Navnet er saaledes kongeligt nok, ligesom Gyldenlund var det, idot dette knyttedes til Slottets Grundlægger, Statholder Gyldonløvo; mon i den almindelige kjøbenhavnske Bevidsthed sættes Ordet Charlottenlund i Forbindelse med Charlottoløg og det udtales Slottenlund. Charlottenlund or et meget yndet, men ikke meget anset Valfartssted. Dette ligger navnlig i, at Stedet er saa let at komme til fra Kjøbenhavn. Selv do aller

mindsto Formuer kan overkomme en Skovtur til Charlottenlund, idet Afstanden ikke er større,' end at den kan overvindes til Fods, og Befordringen pr. Bane eller pr. Dampsporvogn repræsentererlkun et Beløb af 25 Øre. Det anses derfor, især lien paa Sommeren, slet ikke for fint at tage til Charlot tenlund. Har man allige­ vel været der, skyder man sig imidlertid ind under Fællesbegrebet „Skoven*1, hvorved nu forstaas Dyrehaven. En medvirkende Grund til,' at Folk ikke altid hal- villet vedstaa deres Udflugter til Charlottenlund, har do

Charlottenlund Slot.

Sangertiibunor været, som navnlig i tidligere Tid fandtes her baade i Telte og i Huse saa vol af Bindings­ værk som af Grundmur. Dot antages almindelig ikke, at Moralen alle Steder var befæstet saa solidt som Bygninger af den sidstnævnte Art. Et af do navn­ kundigste af disse Etablissementer hed „Over Stalden", men nu er kun Navnet tilbage som Minde om den gamle Garde, der lier holdt til. I det Hele taget forholder det sig nok saa, at Sangerindeinstitutionen i de senere Aar ved Politiets Indskriden er stærkt paa Retur i Charlot tenlund, medens

derimod Anemonerne skal være stærkt i Fremvæxt hvad Udbredelse angaar fra Aar lil Aar. Men der er Folk, som paastaa, at Besøget af Kjøbenhavnere sam­ tidig snarere er aftagende end tiltagende. Bellcvue og Klampenborg. Klampenborgs Forgaard hedder Bellovne. Bot bo- staar af on gammel Restaurationsgaard og on nyere

Hclluvuo.

Konditoripavillon, beliggende om­ trent midtvejs imellem Jærnbane- stationen og Dampskibenes Anløbs­ plads. Folk. der fortrinsvis vil nyde Mad, særlig on ordentlig Middag,

Jioldo [til i den ældre Bygning, som liar en stor Have med Lysthuse og alt Tilbehør, modens derimod de, som fortrinsvis vil nyde Udsigten over Sundet, holde til i Strandpavillonen, som har on aaben Veranda og on Mængde Borde og Stole nod mod Stranden. En af do

o8

liedste Maader, hvorpaa man kan nyde Skuet a Øre­ sund, er ubestridelig don, at sidde ved et v i besat Bord ved Bellevues Strandpavillon. Forbi det let tilgængelige demokratiske Bollovuo kommer et mere udsøgt, aristokratisk Publikum ind paa Klainpenborg, der ligger noget tilbagetrukket og fornemt, saaledes som dette Publikum helst vil have dot. Ved Indgangene staar der Vagt for at skille Bukkene, som hore Anstalten til, fra Faarene, som høre den store Verden til. Der kræves en 25 Øro for at Alle kan blive ligeberettigede paa Græsgangen inden for Gærdet.

Klamponborg Badeanstalt.

I 1845 blev Klainpenborg til som Vandkur-, Brønd- og Søbadeanstalt, og den har siden under vexlondo Kaar virket mod sit Maal: At gjøre angrebne Konstitu­ tioner normale og at skaffe Aktionærerne Udbytte. Moningerne har været meget delte om, hvilkon af disse Opgaver der stod forrest paa Programmet, mon der har været Aar, hvor det ved Opgjørelsen har vist sig som aldeles utvivlsomt, at det var Kurgjæsterne. der havde faaet dot største Udbvtto af Anstalten.

59

Do Ilosto af ({jægterne komme fra Tyskland, og naar Tyskersæsonen er paa sit Hojeste, kan det lige­ frem være vanskeligt paa Klampenborg at finde en Opvarter, der mener at kunne forstaa Dansk. For­ pagteren selv synes dog stadig at være dette Sprog mægtig, især naar det drejer sig om Forhandling med Kommitteer for Foreninger eller Selskaber, dor onsko en bedre Middag serveret paa Anstaltens Enemærker. Det er ot Emne, hvorom der til enhver Tid kan komme Forstaaelse mellem alle Dansko, ogsaa paa Klampen- borg. hvor mange Tyskere der end bo dér.

Kla nipenborg Koncertsal.

Klampenborg har mange Herligheder baade til Lands og til Vands. Der er dog Folk, som mono, at ITorlighederno til Lands or de dominerende, mon netop derved bliver dot en Vandkuranstalt af fremragende moderne Betydning. En hel Mængde hyggelige Villaer ligge spredte over Parkens indhegnede Terræn. Til Kurhuset horer der et velrenommeret Kokken. I Nau'heden er der en