591972065

Nr. 12 lå i en stump gade på Nørrebro. Det var det sidste nummer i gaden og lå på et hjørne. Lige ved lå Kapelvejen og Assistens Kirkegård. Nr. 12 var en almindelig Nørrebroejendom med små toværel­ sers lejligheder og lange korridorer. Bekvemmelig­ hederne var at finde nede i den trange gård, og hummerkloen havde sin faste plads ved måleren i entreen. Familierne, der boede her, var lige så for­ skellige fra hverandre, som familier plejer at være i en hvilken som helst opgang på Nørrebro. Men det er nummer 12, vi skal høre lidt om. Øverst oppe boede den lille frøken Larsen, en gam­ mel og ensom kvinde, brystsyg og svagelig, fak­ tisk ude af kontakt med verden omkring sig. Hvem besøgte hende? Ingen udover enkelte af husets be­ boere, og frøken Larsen holdt ellers så meget af mennesker, især af børn. Frøken Larsen havde to kurvestole med hæklede stykker i ryggen og på armlænet. Kurvestolene havde deres plads ved vin­ duet med et rundt bord imellem. Hun sad altid i den venstre, herfra havde hun sådan en fin udsigt over kirkegården. Der kunne gå dage imellem, at hun fik besøg, og da gik hendes blik oftere end ellers til det hjørne af kirkegården, hvor hun tro­ ede, hun engang skulle få lov at hvile. Lille frøken Larsen var sådan et fint menneske, og man undte hende nogle lykkelige og venlige timer uden alt for mange smerter. Neden under frøken Larsen boede en enkemand, han hed Holm og havde en frugtvogn. Engang la­ vede Holm selv sin vin. Det måtte Hansens, der boede neden under ham, sande. En nat var nemlig en af Holms vinballoner sprunget, og vinen var løbet gennem loftet ned til familien Hansen. Hr. Hansen vågnede ved, at der var noget, der klæbe­ de på tæerne (som i parentes bemærket stak uden