591972065

udstøde et lille suk, når han vendte skråen: - De unge burde skrå. Der er intet så billigt, og renligt er det også, bare man vil. En dag fik jeg en ende, den første og indtil i dag den sidste. Det smagte ikke; men gamle Hansen holdt på, at det blot var en overgang. Dog, jeg kunne ikke i min ungdoms utålmodighed vente på, at skråen ville smage mig - så jeg spyttede den ud! Den gamle rystede på hovedet, strøg forsigtigt med bagsiden af hånden først den ene mundvig, derefter den anden - for ingen skulle se, at Han­ sen tyggede skrå. Gamle Hansen blev ældre, og en dag kneb det for hans gamle hjerte, og han blev kørt hjem for at få lov til at dø. Nede på papirlageret gik en ung mand og tænkte: Når jeg bliver gammel, vil jeg være gammel som »gamle Hansen«.