591972065

Onkel var kunstklinker eller klinker, som han slet og ret kaldtes. Han var også sliber og kunne rette skæret på en kniv op, så den kunne skære som al­ drig før. Hans lille forretning lå i en sidegade ude på Vesterbro i København. Butiksvinduet var fyldt med smukke vaser og kunstgenstande, alt sammen ting, hans dygtige hænder havde klinket sammen af mange forskellige skår. De var ikke til salg. Det var nissen, der sad midt i vinduet, heller ikke, han var lavet i brændt ler og malet i festlige farver. Inde i butikken og ude på værkstedet i baglokalet var hylde på hylde proppet til med porcelæn, der enten var klinket eller skulle klinkes, ja, om det så var gulvet, var det fyldt op med figurer, fade, tallerkner og meget mere. Man måtte træde var­ somt og se sig godt for, når man kom ind bag dis­ ken. Knive, sakse og brødmaskiner fyldte også pænt op i den lille butik, alligevel var der hygge over det alt sammen. Onkel var et dejligt menneske, humørfyldt og glad med et overskud af energi. Bevares, han kunne og­ så være lidt af en buldrebasse, men kun når det var nødvendigt. Onkel var rund i formerne og lig­ nede grangiveligt den folkekære Ib Schønberg, hvorfor han da også gik under navnet »Ibber- mand«, skønt han hed noget helt andet. Når onkel ikke stod og sleb nede i kælderen, sad han og borede huller til klinkerne ved hjælp af sit drilbor med diamantspids. Eller han limede de ting sammen, som bestod af lutter skår. Til dette brug­ te han en speciallim, hvis sammensætning der blev vogtet over, som var det en statshemmelig­ hed. Bagefter blev de sammenlimede ting stillet ind i en lille ovn, hvor de fik en brænding. Min faster ekspederede kunderne og ordnede pille­ arbejdet ved klinkeriet. Med porcelænscement og