591972065

Udviklingen har været hård ved de fleste hånd­ værk. Mange ting kan i dag frembringes langt billigere og mere ensartede ved hjælp af maskiner. Nogle vil kalde denne udvikling sørgelig, men den er ikke desto mindre en realitet. Blandt håndvær­ kere er meningerne delte. Kærligheden til det gam­ le håndværk sidder mange i blodet, de fleste kan dog tjene mere i industriens tjeneste og er derfor nødt til at slippe deres gamle fag. En skrædder f.eks. kan vanskeligt leve af håndskrædderi i dag, han må sy konfektion, hvis han vil følge med ind­ komstmæssigt, og hvor mange håndskomagere har vi i dag, når man ser bort fra reparationsskoma­ gerne? Der er håndværksfag, der totalt forsvinder på trods af gammel tradition og faglig stolthed, og der er andre, der ændrer karakter og bliver in­ dustrialiserede - i mange tilfælde betyder det dog tillige en lettelse, idet maskinerne overtager det hårdeste slid. Som ung mand havde jeg daglig kontakt med en masse små håndværksmestre, især bogbindere. Blandt disse var flere personligheder med ægte stolthed og kærlighed til deres fag. Nogle af dem var også noget kantede. Der var f.eks. bogbinder Ras. Han hed Rasmussen, men det var for langt et navn, så i daglig tale blev det forkortet til Ras. Aldrig har jeg mødt en mand, som man nærmede sig med større respekt. Hans koleriske anfald kun­ ne tage vejret fra selv det mest flegmatiske men­ neske. Af skikkelse var Ras stor og kraftig. Hans ansigt var groftskåret og udstrålede styrke. Ras gik altid med et lille blåt lærredsforklæde og i sorte bukser, hvis bag bar tydelige spor af, hvor den overflødige lim blev tørret af. Der sad faktisk en

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker