591972065

lidt nærsynet var han jo og brugte ikke briller, og med et bølgende hav af unger i alle aldre bag sig oplevede Bedstefar hver eneste søndag mindst to cowboyfilm. Når jeg siger, at han oplevede dem, og ikke at han så dem, er det ikke nogen overdri­ velse. Knap et eneste barn i salen var så meget med i cowboyernes ridt over prærien som Bedste­ far. Han var den, der hujede højest af hele det unge publikum. Ja, når det gik rigtig hedt til op­ pe på det hvide lærred, huggede han taktfast stok­ ken i gulvet, så det rungede i salen - og så kunne det ske, at en unge råbte en rap replik til den gam­ le om at ta' det lidt med ro. Det generede ham ikke, han var jo deres Bedstefar. Bagefter, når fil­ men var forbi, svingede han sig op på sin ganger og cyklede hjem til konen, der ventede ham med middagsmaden. Hun kaldte ham »Lillefar« - men det er en helt anden historie.