591972065

En dag fortalte han om sin ungdom, og hvorledes han for sin fars penge havde rejst Europa rundt. - Jo, jeg var lidt af en vild krabat dengang, sagde han og lo. Et forstående smil gled over hans kones ansigt. - Jeg var en tid i England for at studere sprog. Far sendte mig formanende breve og for­ søgte at holde mig til bøgerne ved ikke at sende for mange penge. På et tidspunkt ville jeg til Paris på et lille eventyr. Jeg vidste, at skrev jeg hjem for at få penge til en sådan rejse, så ville far ikke sende mig en øre. Derfor afsendte jeg i stedet et iltelegram med anmodning om at få tilsendt kr. 246,00 på hurtigste måde. Det skæve beløb nar­ rede far. Han vidste ikke, hvilken knibe jeg havde rodet mig ind i, og turde derfor ikke undlade at sende pengene. Ak ja, jeg fik en pragtfuld tur til byernes by, og først senere havde jeg moralske tømmermænd og måtte bekende min brøde for far. Den pensionerede socialinspektør og hans blinde kone kom i mange år i den gamle papirhandel. Nu er de forlængst døde, men på bordet foran mig ligger som et minde om mit bekendtskab med dem et lille gult hæfte indeholdende Rilkes kvad i so­ cialinspektørens smukke oversættelse. Forordet indledes med en linje fra et af Rilkes skønneste digte: »O Herre, giv enhver sin egen død. . . «