591972065

Som ung kom jeg i lære i en gammel papirhandel i Københavns indre by. Her mødte jeg mange in­ teressante og karakteristiske mennesker, der alle på forskellig vis gjorde indtryk på mig, og som jeg af samme grund bevarede i min erindring. Blandt de faste kunder, jeg havde den gang, og som jeg glædede mig over at ekspedere, var en æl­ dre pensioneret socialinspektør. Somme tider kom han alene, men som regel havde han sin kone med. Hun var blind, hvilket jeg ikke opdagede de første gange, jeg ekspederede dem, idet hun i modsæt­ ning til de fleste blinde holdt sit ansigt i en be­ stemt vinkel, så man ikke så hendes øjne. Begge var elskelige i ordets sande betydning. De var så hensynsfulde mod hinanden, og aldrig hørte jeg et utålmodigt ord fra nogen af dem. Socialinspektøren havde en passion, som gjorde, at han ofte kom i papirhandelen for at købe ku­ lørt papir. Hans passion var at klippe papir- og farveklip. De skønneste motiver i alle farver vok­ sede frem under hans saks og blev til små legen­ der og historier i billeder, som han bagefter for­ mede en fin tekst over. Han viste mig dem med en kunstners glæde. Af og til, når der ikke var travlt i butikken, fik han placeret sin kone i den ene af forretningens to lænestole. Når det var gjort, begyndte han at for­ tælle. Han havde været lidt af en digter som yngre og var den første her i landet, som gendigtede Rainer Maria Rilkes digte på dansk. Da han hørte, at jeg holdt af at læse digte, lånte han mig sit ene­ ste eksemplar af den bog, han havde oversat, det var »Kvadet om Cornet Christoph Rilkes kærlig­ hed og død«. Jeg følte, denne gestus var en tillids­ erklæring, og købte selv siden bogen hos en an­ tikvarboghandler.

49

4* Københavnske drømmerier