591972065

Han var en rolig og besindig mand omkring de halvfjerds, men så ikke ud til at være en dag over de tre snese. Jeg sad og talte med ham om før og nu, sådan som man ofte gør med mennesker, der har oplevet og set en del i livet. - Er De københavner af fødsel? spurgte jeg. - Det kan De lige tro, svarede han. - Jeg kender den indre bys gader så godt som nogen. Da jeg var en stor knægt på tolv-tretten år, havde jeg, hvad der var meget almindeligt dengang, en budplads - i en hattesalon i Grønnegade. Jeg kom over hele byen og var fortrolig med alle stræder og smøger. Medens jeg var i denne plads, oplevede jeg for re­ sten noget, som gjorde så stærkt et indtryk på mig, at jeg ikke siden har glemt det. Vil De høre? - J a gerne, svarede jeg. - Indehaveren sendte mig en dag ned i Bredgade for at købe en frokostpakke. Det var fint smørre­ brød, og jeg bar pakken forsigtigt, som man bærer en bakke med flødeskumskager. Pludselig kom en dreng eller ung mand løbende rundt om et hjørne. Han stødte lige ind i mig med det resultat, at pak­ ken faldt fra mig og havnede på brostenene for vore fødder, dog uden at papiret gik itu. Jeg var selvfølgelig både noget slukøret og ked af det, da jeg kom tilbage til salonen med madpakken. - Indehaveren skældte mig nu ikke ud. Efter at have hørt mig fortælle om uheldet pakkede hun madpakken op. Det lækre smørrebrød var klasket noget sammen ved sammenstødet med brostenene, men maden var bestemt ikke snavset. Hun gjorde imidlertid kort proces, smed madpakken i skralde­ spanden og sendte mig af sted igen til Bredgade for at købe en ny madpakke. Jeg skal love Dem, at det gjorde et stærkt indtryk på mig, at hun smed maden væk. Vi var just ikke