591972065

udtryk, da den ene en dag spurgte mig, om jeg al­ drig spiste varm mad. - Jo-e, sagde jeg, - hvorfor det? - Nåe, svarede han, —jeg spørger bare, fordi De altid kun køber pålæg! En dag da jeg på min kones anmodning var inde for at købe to pund medister hos dem, stod en lille, usandsynlig tyk herre i forretningen. Han skulle ha' en pæn stor kalvesteg, sagde han. - Ja, så gerne, hr., sagde slagteren, der ekspede­ rede ham, og tog et stort stykke kød i hver hånd. - Hvad mener De om disse? - Hvilket af dem er det bedste stykke? spurgte tyksakken. - Dette, svarede slagteren og fortsatte: - Det an­ det sener'! - Hvad koster det? spurgte manden. - Fem og tredive kroner, svarede slagteren. - Nå, men så tager jeg det. For De siger jo, at der er sener i det andet. - Næ, der tager den herre fejl. Jeg sagde »senere« - senere er dette stykke det bedste. Når De køber det bedste stykke, så er det klart, at dette er det bedste, vi har! Slagteren smilede lunt og gav sig til at ordne kø­ det. Den tykke mand stod og vidste ikke rigtigt, hvad han skulle sige. Han fik ikke lov at vente ret længe, for i det samme trådte slagterens broder ind i butikken fra bagværelset. Han så, at vi var et par stykker, der ventede på at blive ekspederet, så han spurgte den tykke mand: - Sig mig, bliver De betjent? - Ih ja, svarede manden. - Nej, hvor jeg glæder mig til at se Dem i uni­ form, sagde slagteren. Begge slagterbrødre lo, de havde nok prøvet vittig