591972065

Pudsigheder og små sjove ting kan vi allesammen opleve i det daglige, det kommer blot an på, om vi har øje for dem. Det sker heller ikke så sjældent, at sådanne små oplevelser bliver til anekdoter, der på grund af deres menneskelige indhold kalder på lunet og smilet. Og hvem kan ikke lide at høre en lille humoristisk anekdote? En dag var jeg inde i en mindre slagterforretning i den indre by i København. På et lille skilt, der var stillet op ad diskens glasrude, stod der: Venligst tal højt på grund af støjen fra sporvognen! Bag disken stod en smilende slagter, og da døren til gaden netop stod åben, og jeg gerne ville være venlig, råbte jeg så højt, jeg kunne: - For halv­ anden krone leverpostej! Slagteren svarede i en let vrissen tone: - De behø­ ver ikke at råbe, jeg er ikke døv! Jeg svarede ham ved at pege på skiltet, og da han så det, gled der et forklarende lys over hans an­ sigt: - Nå, har han nu været der igen og sat skiltet op, sagde han. Da jeg ikke forstod, hvad han mente med det, og han tilsyneladende kunne se det på mig, sagde han: - Det er min broder. Han er en lille smule tunghør, men vil absolut ikke være ved det, og så giver han sporvognen skylden! Det blev ikke sidste gang, jeg gjorde mine indkøb i denne forretning. De to brødre viste sig at eje en sund humoristisk sans, og den ødslede de villigt på kunderne. Var der en dame, som fandt en kote­ let lidt større end de andre og derfor foretrak den, gav de villigt damen ret med ordene: - Minsand­ ten, det er den også. Det er helt, så de andre skam­ mer sig! En mild form for ironi som også kom til