591972065

kant. Denne var oversået med brændte mærker efter glemte cigaretter. Kvarteret havde selvfølgelig som alle andre sine originaler. Dagligt mødte jeg en gammel kælling, ja, jeg siger kælling. Hun lignede en heks, men på­ stod, at hun var kunstner. Håret sad tjavset, og be­ skidt var hun. Hun gik klædt i det mest mærkvær­ dige tøj og havde altid en spånkurv på armen. Hos bageren forlangte hun at få småpengene tilbage i kobber, de blev formentlig gemt af vejen i et so­ lidt strømpeskaft. I papirhandelen fik vi ofte besøg af hende. Hun skulle købe sine kunstnerrekvisitter. I sine yngre dage havde hun boet på Montmartre i Paris og været en feteret kunstner, fortalte hun. Men som en anden kunde sagde: - Derfor kan hun da godt vaske sig! En dag skulle vi finde frem til en irgrøn farve­ blyant. Jeg glemmer det aldrig. Vi malede i snese­ vis af farveprøver og holdt dem op mod Nikolajs grønne spir. Men irgrønt er næsten ikke til at ef­ tergøre, måske fordi farven ustandselig ændrer sig alt efter vejrliget, om solen skinner eller det reg­ ner. Inde i Nikolaj kirke var dengang indrettet læsesal og bibliotek. I min frokost gik jeg ofte herind. Der sad altid nogle af kvarterets ensomme og holdt varmestue. De var skikkelige, kunne bare ikke rig­ tig begå sig, havde måske en hang til flasken - en­ somme var de i hvert fald. De mange almindelige små butikker, hvor man kunne købe hørkram, kolonial og andre af daglig­ livets fornødenheder, er forsvundet eller forsvinder en efter en. I stedet er der i kvarteret i de senere år dukket en del forretninger op, der handler med antikviteter, kunsthåndværk og modepræget teen- age tøj. Glade farver kendetegner disse butikker,