591972065

Der er nogle bestemte gader omkring Nikolaj- kvarteret i det gamle København, som jeg ikke kan komme i uden at føle mig lidt sentimental. De har nemlig relation til mine læreår, og mange minder er knyttet hertil. Meget er forandret i de år, der er gået. Nogle gader er saneret, og et stort forsik­ ringspalæ har rejst sig, hvor forhen Hummergade lå. Vi havde papirlager i et nedlagt værtshus ved navn »Den gyldne Løve«. Jeg husker, at der over døren på en lille gesims lå en afskallet guldbronzeret lø­ ve. Rummene var bestemt ikke gyldne gemakker, der var snavset og støvet overalt. Men som papir­ lager var det gamle værtshus nogenlunde accep­ tabelt. En dag kom en ældre mand og bad om lov til at kigge ind. Han havde i sine unge år været flittig gæst i »Løven«, sagde han. Efter at have set sig om gik han skuffet bort. Det kan være farligt at konfrontere sig med fortiden. Nikolajgade var den livligste af alle gader i mine­ feltet, som kvarteret også kaldes. »Café Nick« lig­ ger her stadig, det var på denne café, at digteren Nis Petersen holdt til sammen med sine kunstner­ venner, når han ikke var ude på de danske lande­ veje. Købmanden på hjørnet af Dybensgade og Nikolaj­ gade reklamerede med at: »Her bor købmand Jen­ sen« - det gør han ikke mere. Husene i denne del af gaden er kondemnerede, og efter at de blev ryd­ dede, har Københavns kommune sat hængelåse på porte og døre. Købmanden, der som sagt hed Jensen, stod altid bag sin disk i en snavset kittel, rygende på en ci­ garet. Kun når lian ekspederede, lagde han ciga­ retten fra sig, ikke i et askebæger, men på diskens