591972065

tovet og inde i gården. Når forårssolen begyndte at varme brostenene, spillede de terre og kugler, eller de brændte celluloid med brændglas foran frk. Suhrs lille tobaksforretning på hjørnet af blom­ stergaden. Frk. Suhr var en ældre tyk dame med et fedtglinsende ansigt. Hendes hage var ikke dob­ belt, men firdobbelt og bevokset med skægstubbe. Når butiksklokken lød, rokkede hun frem fra por­ tieren med en flad hånd glidende hen langs disken for at støtte benene. Hendes stemme var hæs, og hun brugte en hel del kraftudtryk, men var flink og venlig mod gadens børn. Niels blev klippet hos »Hundeklipperen«, eller som han kaldte sig selv »Den billige barber«. Han tog kun det halve af, hvad andre frisører tog for en klipning, men klippede til gengæld også tre gange så hurtigt. Hans forklaring var enkel nok: - Jeg klipper ikke i luften som de andre! Barberen hav­ de sin »salon« i en høj stue, og selv om han ingen gadespejl havde, vidste han alt om alle i gaden. Det var selvfølgelig ikke fint at blive klippet hos ham, men Niels' far var en økonomisk mand, og Niels holdt på sin side af at blive klippet af denne hektisk arbejdende, snakkende outsider. På et stykke jord lige op ad kirkegårdsmuren gra­ vede man i begyndelsen af krigen nogle tilflugts­ rum. De bestod af nogle løbegrave, hvorover man havde lagt nogle brædder og kastet noget jord. De var tilsået med græs, der ikke måtte betrædes, men blev det. Tilflugtsrummene var ganske ubrugelige til for­ målet, til gengæld var de et yndet tilholdssted for kvarterets sprittere. To gange var det lige ved at lykkes for dem at svide det hele af, begge gange reddede brandvæsenet jordhulerne fra at brænde sammen. Ungerne i gaden fandt det vældig skægt