591972065

Den store kirkegård spændte fra nord til syd, fra øst til vest og var omkranset af en høj, gulkalket mur. Kirkegården havde flere indgange. En af dem var hovedindgangen, her kørte rustvognen ind med følgets biler efter sig. Uden for kapellet stod palmer i træbaljer, og langs kirkegårdens østlige mur lå blomstergaden med en rad af butikker, der handlede med alt, som kunne gøre et besøg på kir­ kegården stemningsfuldt og vellykket. Om foråret solgtes blomsterplanter i potte eller med klump, samt perlegrus og buketter. Man kunne også låne et haveredskab, der var rive i den ene ende og skovl i den anden. Om vinteren købte de besøgen­ de gran til at dække gravene med, eller små jule­ træer. I samme gade lå en stenhuggerforretning og en bogtrykker, den sidste excellerede i begravelses­ salmer og sortrandede sørgekort. Hver søndag formiddag stod Niels, en af drengene fra blomster- 8aden, uden for Andersens blomsterhandel. Han ventede på at få et job med at køre perlegrus eller julegran ind på kirkegården på sin lille legevogn. De fleste af hans kunder var ældre og svagelige, som behøvede hjælp til at få småstenene og de an­ dre ting ind til de kæres grave. En tur med lege­ vognen ad de lange stier og gange gav som regel en rund ti-øre og var hurtigt overstået, hvis ikke Niels fik til opgave at hjælpe med at luge graven °8 arrangere blomsterne. Niels var barn af dette kvarter. Han kendte kirke- 8ården og gaderne næsten lige godt, men han holdt mest af blomstergaden, dens liv og menne­ sker. Han tænkte aldrig over, hvordan kirkegår­ den virkede på ham. Senere, da han forsøgte at huske, hvad han havde følt, havde han glemt det. Sammen med de andre børn legede Niels på for-

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker