591972065

sædet, inden han sætter sig på den yderste kant. Pludselig skærer en vred stemme gennem stilhe­ den: - Dette er ingen sovesal, men en ventesal for rejsende! Ordene kommer fra en dame, der forarget bevæ­ ger sig hen over gulvet til en ledig plads. Alle føl­ ger hende med øjnene, men ingen siger noget. Hun sætter en stor taske fra sig på gulvet, idet hun tungt tager plads og fortsætter sin ivrige ordstrøm henvendt til den mand, der sidder i den anden ende af bænken. Han er som alle, der ikke sover, i færd med at stirre sig gennem en avis. Han svarer, men diskuterer ikke med hende. Har ikke lyst, gider ikke. Lidt senere hoster han et par gange, det får hende til demonstrativt at vende ham ryggen. Af og til kommer nye ind, de taler dæmpet sam­ men. En mand med et forvåget og magert ansigt samler en morgenavis op, som en rejsende ligegyl­ digt har smidt fra sig. Han blader frem til siderne med de ledige stillinger for at studere købers mar­ ked. En af hans lidelsesfæller, der lidt uroligt har været ventesalen rundt et par gange, standser op ved ham. Nogle replikker bæres af stilheden hen til mig: - Har de været her i formiddag og jaget nogen ud? bliver der spurgt. - Næ . . . - Så kommer de nok snart, tror jeg! - Det kan være, at de kommer hviledagen i hu, at de holder den hellig, svarer den anden med et skævt smil. I den anden ende af ventesalen rejser en mand sig og går mod udgangen. Han har en taske og en mappe med sig. Der er bundet et stykke tykt sejl­ garn flere gange rundt om tasken for at holde den sammen. Uden tvivl bærer han alle sine ejendele