591972065

De stille eksistenser kan man møde overalt, f.eks. i Hovedbanegårdens ventesal for ikke-rygere en søndag formiddag i januar. Alle bænke er optaget, kun enkelte siddepladser er endnu ledige. Mit tog er kørt, og det næste afgår først om en time. Ude i selve hallen er der for koldt til, at jeg kan tilbringe ventetiden der, og jeg er derfor gået ind i ventesalen til de stille ek­ sistenser. Rundt på bænkene sidder en mængde midald­ rende mænd, de læser, sover eller døser. Det er trætte mænd, der lever og sover i det samme tøj. Enkelte har lagt sig til at sove på en bænk. Men de Reste nøjes med at sove i siddende stilling med hovedet hvilende på bordet. Jeg sidder gemt bag Min avis og lytter. Tavse blader de i deres aviser °8 blade. En af stamgæsterne, klædt i en slidt gammel over­ frakke, har på fødderne noget, der kan minde om snabelsko. Han står og taler sagte med en kamme­ rat. Snabelskoene virker fascinerende på mig, ind- hl jeg opdager, at det blot er et par gamle udtrådte Mokkasiner, hvor skokappen er nedtrådt, og sko­ snuderne har bukket sig opad. Da han går hen Mod udgangen, ser jeg, at han holder skoene på plads ved at slæbe fødderne hen over gulvet. En lydelig snorken kommer fra en af de bænke- hggende, ingen synes at bemærke det. En mand læser avis med sine briller siddende oppe 1Panden. Blandt ventesalens publikum er også rig- tj8e rejsende. En nydelig" ældre herre i lys kamel- rddsfrakke har længe gået frem og tilbage, søgen- de sig en plads. Han lider tilsyneladende ved dette Møde med de stille eksistenser, kan man se. Da han endelig finder en plads, som han er tilfreds Itled, vifter han nogle usynlige støvfnug bort fra