591972065

Fiolstræde, bogantikvarernes gade, har altid haft en særlig tiltrækning på mig. Her kan man vandre fra det ene antikvariat til det andet og helt glem­ me tiden og sig selv. I bogkassernes tilbud af blan­ det litteratur kan man af og til finde en bog, man længe har søgt, dog skal ingen regne med at gøre det helt store kup, dertil er bogkassernes indhold for godt sorteret. Fra jeg var ganske ung, har det været min passion at kigge bogtitler på min vej gennem Fiolstræde. Mine første små bogkøb blev således gjort her i antikvarernes gade, endnu gemmer jeg nogle af disse bøger, de indtager ligesom en speciel plads i min reol. Blandt antikvarboghandlerne husker jeg flere, men mine fleste indkøb gjorde jeg hos en gammel lidt tunghør boghøker, hvis butik slet ikke lignede de andres. Inde i butikken midt på gulvet stod et stort firkantet spisestuebord, oven på dette lå bøger i stabler, de ligefrem tårnede sig op, så man blev helt ræd for, at bordet skulle bryde sammen. Spurgte man efter en bestemt bog, kløede den gamle sig tænksomt bag øret, men han fandt næ­ sten altid bogen, selv om den lå nederst i bogdyn­ gen på bordet. Andre gange måtte han ned i kæl­ deren for at finde den ønskede bog frem. Kælde­ ren var proppet til med bøger fra gulv til loft. Det var et helt under, at han kunne få døren op - så mange bøger var der. Antikvaren levede, som den humanist han var, helt og fuldt i sine bøge“rs verden. Engang blev han overfaldet i sin butik og frastjålet sine penge. Hans kommentar, efter at han var kommet til bevidst­ hed, var lige så logisk, som den var kort: »Han kunne jo bare have sagt, at han ville have mine Penge, han havde ikke behøvet at slå!«