591972065

Går jeg videre ned ad Gothersgade, skifter gade­ billedet igen karakter. Husene bliver jævnere uden portnerbolig, men med små forretninger, en køb­ mand, et ismejeri, en cigarforretning osv. Netop i disse år lukker de en efter en, udkonkurreret som de er af de store kædeforretninger. I en dyb kælder står imidlertid endnu en gammel snedker og udøver sit håndværk. Han har specia­ liseret sig i fodskamler og værktøjskasser, men udfører ellers al slags snedkerarbejde på bestilling, fortæller et skilt. I vinduet har han snart i mange år haft udstillet et helt lager af fodskamler. De fascinerer mig, disse fodskamler, og hver gang jeg går forbi, må jeg standse for at studere deres enkle konstruktion. Pludselig er jeg ved Søerne. Her slutter Gothers­ gade. Lidt pompøst er hjørneejendommene på hver side af gaden forsynet med tårn og spir. Sådan byggede man engang og mente, at det var smukt og fornemt. Nu virker det lidt latterligt, og er det vel også, men mon ikke vore efterkommere vil sige det samme om en hel del af de huse, vi bygger i dag. Jeg står på hjørnet af Gothersgade efter at have vandret den igennem. På godt og ondt deler den skæbne med mange andre gader og byer. Stilen brydes gang på gang. Tilfældigt ligger enkelte smukke husrækker klemt af byens trafik. Sådanne huse forsøger at mildne helhedsindtrykket. Det er ikke let. Alligevel er der noget særligt ved denne gade, og det er parkerne, som jeg næsten ikke har nævnt. Botanisk Have og Kongens Have, begge ligger ud til Gothersgade og åbner den, giver den himmel. Se det har ikke alle gader, og måske er det derfor, jeg ofte går den vej forbi, ja næsten gør det dagligt.