591972065

Jeg har aldrig boet i Gothersgade, men jeg går der næsten hver dag. Den strækker sig fra Kongens Nytorv forbi Kongens Have med Rosenborg Slot, videre forbi Botanisk Have og ender helt ude ved Søerne. Gothersgade er så skiftende, at den i grun­ den ikke er én gade, men flere. Den afspejler byen og dens udvikling. Inde ved roden, dér hvor den begynder, har den endnu lidt præg af det gamle København. Enkelte gamle smukke huse ligger side om side med andre, hvis forfald skyldes spe­ kulation. Gothersgade havde før i tiden et folkeliv, nu fore­ kommer den mest præget af gennemkørselstrafik. Det ser jeg en dag, hvor jeg går ad den i dens fulde længde. Først er det en gade fra det gamle Køben­ havn med to husrækker, der på højre side brydes flere gange af moderne ejendomme, som er opført uden tanke for omgivelserne —det forekommer det ruig i hvert fald. Ved Kongens Have bliver gaden bredere. Her er trafikken tæt, og luften mættet med benzinos. Det er sikkert den del af Gothers­ gade, de fleste københavnere kender bedst. En slags motorgade! På strækningen Nørrevoldgade - Farimagsgade ligger på venstre side lige over for Botanisk Have en række solide ejendomme med gode store lejligheder. Der er portnerbolig i man­ ge af dem. Et af disse anonyme borgerhuse fra klunketiden opnåede berømmelse, da Soya skil­ drede det som »Min Farmors Hus«. Litteraturfor­ skere har flere gange siden gået huset igennem fra kælder til kvist for at sammenligne virkeligheden med historien. Kønne er disse beboelsesejendomme vel egentlig ikke - men de er heller ikke så grimme, at det gør uoget. De er der og vil efterhånden, som tiden går, uaiste lidt af det solide præg, de havde engang.