591971891

reglerne.20 Dispensation blev givet juveler Lindbach, på hjørnet af Laxegade og Admiralgade (nuværende Admiralgade 25) overfor Boldhusgade angående hus­ højden. På grund af sidstnævnte gades overordentlige bredde, nemlig 24 alen, mente Lindbach sig berettiget til at opføre den del af sit hus, der vendte ud her­ imod 2 1/2 alen højt, idet han anførte, at Boldhusgade kunne anses for en plads. I en senere skrivelse henviste han til den medfølgende tegning, der viste, at han »intenderede at opføre en bygning, som altid bliver en zirat for staden«, en for­ modning, som stadig har sin gyldighed.21 Men det var ikke altid lige let at opnå dispensationer fra højdebestemmelserne. Der skulle vægtige argumenter til, plus megen ihærdighed fra bygherrens side. Sådan karakterstyrke var imidlertid højesteretsassessor Niels Hoftved i besiddelse af. Han havde efter branden købt grunden på hjørnet af Vingårdsstrædet og Reverensgaden (nuv. Laxegade), overfor agent Erichsen, og agtede ligesom denne, omend på et beskednere plan, at opføre et hus, der skulle kunne præsen­ tere sig. I kongens håndbibliotek er der blevet fundet en tegning af G. F. Harsdorff til denne ejendom, og man har deraf sluttet, at det var det offentlige og dermed hofbygmesteren Harsdorff, der på en eller anden måde »blandede sig« i dette byggeforetagende. Dette hjørnehus blev, mener man, aldrig opført efter Hars­ dorffs plan, men et mere jævnt kom til at erstatte det.22 Imidlertid findes der flere skrivelser fra Hoftved, af hvilke det med al tydelighed fremgår, dels at det offentlige »blandede sig«, og dels at det af Harsdorff projekteret hus blev opført. Når det offentlige fandt årsag til at gribe ind, skyldtes det næppe så meget æste­ tiske fornemmelser hos hofbygmesteren, som stadsbygmesteren Meyns nidkære embedsførelse, der pålagde ham at forhindre, at der blev bygget højere end 18 alen ud til Reverensgaden, der kun var 16 alen bred. Denne anke ville Hoftved ikke lade sig og sine byggeplaner feje til side af, og han forsøgte at overbevise bygningskontoret om sine synspunkters berettigelse, ja opsøgte personligt grev Reventlow, finanskollegiets chef, for at vinde ham for sin plan. Det er yderst sjældent, at det af samtidige dokumenter fremgår, hvem der har givet tegning til husene; bygherrerne har været meget tilbageholdende med at give oplysning herom; selv hvor de søgte om dispensation fra byggereglerne, angav de sågodt som aldrig bygmesterens navn, og sædvanligvis må kendskab herom indhentes ad indirekte vej. Men Hoftved har været stolt over at have været i stand til at formå selveste Harsdorff til at give tegning til sit hjørnehus; i hvert fald under­ stregede han meget stærkt i sine ansøgninger, hvem der var arkitekt, ligesom han utrætteligt pointerede, at hans ejendom i virkeligheden havde facade mod Kon­ gens Nytorv, og at hans »agtende nybygning . . . dels formedelst retningen og indrykningen af hr. agent Erichsens grund efter Vingårdsstrædets flugt, dels for­ medelst hjørnebygningernes brækning kommer til at runde denne stadens skønne plads, som det yderste punkt i prospekten fra Dronningens Bredegade, hvorhos og 2/3 dele af gårdens hele bøjede facades længde fra dette standpunkt bliver fuld­ kommen synlig«. Som yderligere argumentation for sit andragende anførte Hoft-

22