591970607

gelser. En Smule stødt over stadigt at se en Extra- udgave af sig selv komme imod En baade paa Kryds og tvers, vil man maaske ud, ligesom Bon­ den i det russiske Dampbad, men da dette er let­ iere sagt end gjort, vender man sig, efter forgjæ- ves ved egen Hjælp at have forsøgt at slippe ud, mod en tilsyneladende i Nærheden staaende Mand, der længe med et ironisk Smil har iagttaget Ens haabløse Vandring i disse Irgange, men hvor be­ linder han sig egentlig i Virkeligheden, thi hans Speilbillede kan det jo ikke nytte at spørge om. Vei? Man slumper under sin Søgen ganske til­ fældigt ind i et Palmehus, overdækket med et Tag af Glasmosaik, og belinder sig her i en uende­ lig Skov, dannet af Viltepalmer, hvis Blade i For- bigaaende bemærket ikke ere kunstige, men natur­ lige, kun ere de, for at beskytte dem mod Tidens Tand, overtrukne med en egen Substans. Ideen til Palmehuset har Panoptikons Direktør Æren af selv at have undfanget, og Virkningen af Arrange­ mentet er forbløffende smuk. Ad en Jernvindeltrappe, eller rettere sagt til­ syneladende ad mange Vindeltrapper myldrer man i Selskab med sine mangfoldig Gange gjentagne- Speilbilleder op til en Platform, kaldet Kaleido- skopet. Her kan man ret faae Leilighed til at lære sig selv at kjende, idetmindste hvad det ydre-