591968378

søg i Kirsteins Hus, og Biskop [Myn­ s t e r skriver om ham: „Han havde næret, han vedblev at nære sin Aand med [Menneskehedens bedste Frugter og i Kundskabens, i den hele Dannelses vide Verden var intet ham fremmed; han forstod den lette Skjemt og den dybe, begejstrede Tale.“ Og om hans Hustru skrev Oe h - l e n s c h l a g e r et [Mindedigt, hvoraf vi anfører et Par Strofer: Og derfor aldrig glemmer vi dit [Minde, Skønt nu dit Støv vi dække maa med Jord. Hvo sad, som du, beskeden, ganske Kvinde jMed huslig Syssel ved det lille Bord? Og dog — dog i din Aand erkendtes atter, At du var Kirsteins Hustru, Cramers Datter. Du stille Hauge, hvor hun trofast van­ dred, Lig fromme ,Moder i Luises Sang, Du, som med Vintren har dit Blik for­ andret, ,Med kolde Dug paa visne Blades Hang! Ryst Taaren ned og sørg: den Gode bygger Ej Hytten mer i dine Sommerskygger.