591962760
ST.i rT^ 3 .S S ££ T.£ i 3 £JEi 3 ^£_i££^ETER-
Snit gennem Kajen og Silopakhus B. Man ser Skibselevatoren med Snabelen sænket i en Kornlast
installationer af denne Slags i Nordeuropa, men efter- haanden blev det gammeldags. Systemet var udmærket ved en fyldt Last, hvor Skibselevatorens Snabel kunde sænkes ned i Korndyngerne. Men naar Kornmængderne var smaa og delt i mange smaa P artier ved Maatter og Skillevægge — og naar Kornet laa langt inde til Siderne i de moderne Baade med flere Mellemdæk — skulde der lempes og fejes for at faa Kornet hen til Kopperne paa Elevatoren. Saadan Lempning var kost b ar og sundhedsfarlig paa Grund af det Støv, Kornet altid indeholder. S u g n i n g Ønsket om at anvende Sugning havde ofte været fremme, sæ rlig n aar det gjaldt mindre P artier og den sidste Oprensning efter større Partier. Den pneumatiske Losning „Sugningen4 var en gam mel Idé, som allerede i 1892 blev brugt i England, men paa Kontinentet var man betænkelig ved at an vende den, den var nemlig dyr. Mens man kun skal anvende 0,1 H.K. til at losse 1 Ton Korn i Timen med Skibselevator, skulde der anvendes 4 HK. pr. Ton i Timen med en Suger. Det var altsaa 40 Gange saa dyrt at suge som at skovle med Kornelevator. Det va rede dog ikke længe, inden Tyskerne opdagede Fo r delene ved Sugningen, allerede i Slutningen af 90’erne anvendtes der „Svømmesugere4 eller de saakaldte „He- bere4 i Hamburgs Havn. Omkring 1906 lykkedes det Tyskerne at forbedre Konstruktionen af Pumperne, saa at K raftforbruget sank ned mod 1 H.K. pr. Ton i Timen. Nu var Over gangen til Sugningens alm indelige Anvendelse aaben. — E fterhaanden som A rbejdslønnen steg, og Lempnin gen til Kornelevatorerne dermed blev dyrere, blev For delen ved Sugningen større.
De fire smaa Sugere I 1916 afsluttede Frihavnen Kontrakt med et tysk Firm a om Levering af et Sugeanlæg med 4 Sugetaarne til Midtermolens Silopakhus, men først i 1919 var det i Drift. Anlægget var kun en H jæ lpeforanstaltning for Kornelevatorerne, hvert Taarn skulde maksimalt losse 25 Tons i Timen, der sugedes gennem et Vandfilter- anlæg af et P a r solide Stempel pumper. Anlægget viste sig hurtigt at være for lille, og de 4 faste Sugetaarne passede sjæ ldent til Lasternes For deling. Nogen Forbedring fik man dog frem, da Ydel sen forøgedes til 50 Tons pr. Time pr. Taarn. Ved Brug af en Skibselevator og en Suger kunde man nu maksimalt losse 200 Tons i Timen, et Maksimum, der dog nærmest var teoretisk. Fra 1930 arbejdede Frihavnen med P laner om fo r bedrede Losseforhold. Sugere og Skibselevatorer lagde nu, naar de alle var i Gang, komplet Beslag paa Silo pakhusets 6 lodrette E levatorer; hvis der skulde laves noget, der væsentligt satte Ydelsen op, maatte det være et helt nyt indre Transportsystem , og til et saadant var der meget kneben Plads, særligt i Pakhusets indknebne øverste Etage. De to store Sugere Det blev en engelsk Opfindelse udført i Schweiz, der kom Frihavnen til H jæ lp — den saakaldte „Ked ler-T ransportør4'. En saadan bestaar af en langagtig Kasse eller et firkantet Rør, i Bunden af hvilken der trækkes en Kæde, paa hvis Led der sidder nogle Tvær pinde. Denne Kæde medfører hele Kornmassen over sig med Kædens Hastighed. Dette nye T ransportm iddel fyldte kun en Brøkdel af den Plads, de store T ransport- baand optog, og bragte Kornet støvfrit fra Sted til Sted. Da Redleren er en lukket Kasse, kan den lige 47
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker