591962760
K ø b e n h a v n * H a v n e v æ s e n g a a r i Gang; m ed A r b e j d e t . Saa gik da Københavns Havnevæsen un der H avnekaptajn Liiders og Havnebygm ester Møl lers Ægide med fuld Energi i Gang med F rih avn san lægget. Det indtog det tidligere Vandareal fra Kalk b ræ nd eriet til Langelinie. Den store K alkbræ nd eri havn indgik for den væsentligste Del i Anlægget u n der Navn af den 24 Fods Nordhavn. Syd for den skød det ca. 174 m brede og 380 m lange Landareal sig ret Øst ud, imod Syd begrænset af det saakaldte Mellem bassin ligeledes med 24 Fods (7,6 m) Vanddybde. Paa H jø rn et af dette Bassin og det søndre Frihavnsbassin anlagdes de ved Statsbaneanlæggenes Foranstaltning udførte to Fæ rg elejer for Dampfærgeforbindelsen med Malmø, hvorved de samtidig med at ligge be kvem t for Besejlingen optog mindst mulig Bolværks plads. Den ca. 616 m lange Vestkaj dannede den ene Side af søndre Frihavnsbassin, som ved den ca. 314 m lange Midtermole, udgaaende fra Bassinets sydlige Ende, er delt i et 9,2 m dybt Øst- og et 8,3 m dybt Vestbassin, medens det mod Øst skiltes fra Inder- reden ved den ca. 950 m lange Østmole. Den 9,2 m dybe Indsejling til det søndre F rihavns bassin dækkedes mod høj Sø ved en Bølgebryder af Betonblokke p aa en Vanddybde varierende fra 3 til 8 m, og tillige anbragtes mellem Lynetten og T re k ron er et Par Bølgebrydere til Beskyttelse for Skibe med Anlæg ved Østmolens Østside, der udgør en Del af Københavns Toldhavn. F rihavnsanlæ gget kom til a t omfatte et Landareal paa ca. 36,5 ha (hvoraf ca. 4,4 ha indgaar i Damp- fæ rgearealet) og et Vandareal paa ca. 24 ha ( i Syd- og Mellembassinet ca. 20,2 ha og i Nordhavnen ca. 3,8 ha), ialt ca. 60,5 ha, og frembød en samlet K aj murs- og Bolvæ rksstrækning af ca. 3800 m’s Længde (i Sydbassinet ca. 2400 li, i Mellembassinet ca. 600 m og i Nordhavnen ca. 800 m). I næ r T ilknytning til Langelinieparken anlagdes den ca. 4 m dybe Lystbaadehavn, hvis ca. 1,4 ha store Vandareal og ca. 400 m Bolværksplads levnede Plads
Disse Forlangender fik Ingerslev Udvalget til at rette sig efter, og den 31. Marts 1891 blev Lovforsla get g jo rt fæ rdigt sent om Aftenen under ihæ rdige Anstrengelser fra Ingeniør Holger Hammerichs Side for at føre det igennem, inden Rigsdagssam lingen sluttede. F r i h a v n e s e l s k a b e t s C w rum llie g g e ls e o g f o r s t e L e d e l s e . D erp aa afgav Landmandsbanken sit definitive T ilbud den 11. April. Det blev approberet af Ind enrigsm inisteriet den 15. s. M., og den 25. kon stitueredes endelig Frihavnsselskabet. Den ifølge Lo vens § 3 nødvendige Koncession meddeltes det nye Selskab den 27. April 1892. (Senere er der kommet to Tillæg til af 22. Marts 1916 og 16. F e b ru ar 1920). Ved det konstituerende Møde kom Selskabets før- sie Bestyrelse til at bestaa af følgende H errer: G ros serer J. Bernburg, E tatsraad I. G liickstadt, G rosserer C. Hage, Ingeniør II. Hammerich og H øjesteretsadvo k at A. H. F. Klubien (valgte af Aktionæ rerne) samt H avn ek ap tajn F. V. W. Liiders og Kontorchef M. Ja- coby (valgte af Indenrigsm inisteriet). Den 6. Maj 1891 stadfæstede Indenrigsm inisteren Frihavns-Aktieselskabets Vedtægter, og um iddelbart d erefter henvendte Lanmandsbanken sig til de tre and re Banker med T ilbud om at indtræ de i et Kon sortium til Overtagelse af Aktierne (4 Millioner Kro ner). Nationalbanken og Handelsbanken gik med, me dens P riv atb ank en afslog T ilbudet uden Motivering. Den 30. Maj valgtes A. H. F. Klubien, der var den rette Mand, til at fæstne Frihavns-Aktieselskabets ju ridiske G rundlag, til Selskabets Form and og I. Gliick- stadt, der b etragtede det som et Samfundskald, til Næstformand. Samme Dag valgtes G rosserer E. Thielsen til F ri havnens D riftsdirektør, og man vedtog at anmode Statsbanernes G eneraldirektør I. W. Tegner og Hav nebygm ester H. C. V. Møller om at bistaa Frihavns- Aktieselskabet med Plantegningen og Udførelsen af henholdsvis Sporanlæg og Bygningsanlæg.
Udsigt over den omtrent færdige Frihavn i 1894.
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker