591961969
maatte jeg gaa i Værkstedet, saa snart jeg kom fra Skole. Arbejdstiden var dengang fra Kl. 6 Morgen til Kl. 8 Aften; da jeg i 1875 kom i Lære hos min Fader, var den forkortet til K l.7 Aften; saa fik vi Drenge Aftensmaden ned i Værkstedet, og naar vi havde spist, rommede vi op, hvad der væsentlig bestod i at fylde Sække med de Bjerge af Spaaner, der var fremkommet ved Dagens Arbejde. En stor Del af Materialierne var Bøgetræ og Asketræ, som Fader købte i Favne vis hos Skipperne, der laa i Nyhavn med Træ fra Skov egnene, sorteret i Gavntræ og Brændetræ. Bøgetræet blev særlig brugt til Ballier og Spande, der i de Tider var en stor Artikel i Bødkerfaget, og Asketræet be nyttedes til Mælkeankere og Flødeflasker; dem solgte vi til Bønderne, der hver Morgen kom kørende ind til Byen med Mælk og Fløde i de. hvidskurede Aske træsbeholdere; det var Københavns Mælkeforsyning dengang. Langs Ejendommens Skel randt Rosenaaen, med Udløb i Kalvebodstrand. Naar det kneb med Pladsen, lagde vi Planker over Aaen og stablede Tøn der op paa dem. Undertiden blev dette Lager saa stort, at Plankerne ikke kunde bære det. Saa gik det alt sammen i Aaen, og vi fik travlt med at fiske Tønderne op. Men det er en Overdrivelse, naar det er blevet fortalt, at vi somme Tider maatte hente dem helt ude i Kalvebodstrand” . 1 1877 afstod C. C. Guntel Forretningen til den ene af Sønnerne, Thorvald Guntel, der var født 1857 og som, efter et Par Aars Læretid hos Faderen, havde staaet sin Lære ud hos E. Mahnfeldt i Nyhavn. Ejen dommen paa GI. Kongevej var fra Liebgott gaaet over til en Bryggerknægt, og da denne døde nogle Aar efter, at Thorvald Guntel havde overtaget Forretnin gen, var der Tale om, at Ejendommen skulde sælges 90
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker