591961969

tergade, hvor Herberget svarede en aarlig Leje af 30 Rdlr. 1 1845 laa Svendeherberget paa Hjørnet af Far­ vergade og Gaasegade. Seks Aar senere lejede Sven­ deselskabet et Hus i Lille Kongensgade afN.P.Thyge- sen. Her blev der betalt 80 Rdlr. i Leje om Aaret. — „Haandværksstandens Bemærkninger” til Kom­ missionens Betænkning over Laugsvæsenet blev fore­ lagt Borgerrepræsentationen den 20. Juli 1848. Her skete blot dette, at man anmodede Magistraten om at lade „Bemærkningerne” gaa videre til den stadig be- staaende Laugskommission. Sindene var paa dette Tidspunkt optaget af helt andre Ting —man befandt sig jo i det „højst mærkværdige Aar”. Der skulde oven i Købet gaa mere end fem Aar, før Sagen atter laa paa Borgerrepræsentationens Bord. Herfra sendtes den hurtigt, uden nogen egentlig Behandling, til Indenrigs­ ministeriet, bl. a. under Henvisning til, at man i Følge en Bestemmelse i Grundloven kunde vente Nærings­ forholdene ordnede ved Lov i al Almindelighed. Indenrigsministeren ønskede en Udtalelse fra Bor­ gerrepræsentationen om dennes Stilling til Laugs- kommissionens Betænkning og Haandværksstandens Bemærkninger dertil. Sagen blev da i Eftersommeren 1854 behandlet i tre Borgerrepræsentationsmøder. Den Indstilling, som var Resultatet deraf, imødekom paa en Række Punkter Laugenes Ønsker. Men den Bevægelse, der gjorde sig gældende i Haandværker- kredse, blev stadig stærkere, efterhaanden som det Tidspunkt nærmede sig, da man kunde vente et inden- rigsministerielt Forslag til en Reform af vor Nærings­ lovgivning. Og i Sommeren 1856 indkaldte Haand- værkerforeningen i København —ved Henvendelse til Laugene i Hovedstaden og til Haandværkere i Pro­ vinsen —Repræsentanter for Standen til et stort Møde i Foreningens Lokaler i Læderstræde. 49

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker