591961969

gesLæber,kan føres saa langt tilbagesomtildenromer- ske Forfatter Apulejus’ satiriske Roman „Det gyldne Æsel”. Senere finder man den i en af Fortællingerne i Boccacios„Decameron”,hvorÆgtemandenkryber ind i et stort Vinfad; medens han er optaget af at rense det indvendigt, bedrager hans Kone ham med sin Elsker. Det grove og obskøne i Skildringen er helt faldet bort i Syngestykket „Bødkeren”, hvor gamle Morten gaar paa Frierfødder overfor den unge forældreløse Lands­ byskønhed Trine, der opholder sig i hans Hus. Hun er Kæreste med Johan, en ung afskediget Soldat, som staar i Lære hos Morten. Scenen viser et Bødkerværk­ sted. Til den ene Side staar en Tønde foran en Kam­ merdør, paa den anden Side en Bødkerbænk og et Oksehoved, som ligger med den halve Del bag Kulis­ sen. Bødkeren skal gøre en Regning op til en Kunde. Med et Stykke Kridt regner han paa en Stave og siger: „Fire Kar til at gjemme Brøndvand i, næsten ganske nye og velforsynede med gode forsvarlige Baand, Stykket 4 Rdlr.” . . . . , men Skinsygen overfor Johan staar ham stadig i Hovedet, saa han hele Tiden regner forkert. Længere fremme i Syngestykket er Morten krøbet ind i Oksehovedet for at gøre det færdigt til Broder Sup, og medens han sidder gemt derinde, kys­ ses Johan og Trine. Bødkeren, der ikke aner Uraad, opfordrer hende til at synge en Sang for at korte ham Tiden ved Arbejdet, og Trine synger da den Vise, der vandt særlig Publikums-Yndest og hvis første to Lin­ jer gennem lange Tider — lige fra Slutningen af det attende Aarhundrede til op imod vore Dage — var kendt af mange: En gammel skinsyg Bødker, han

Elskte en ung og dejlig Pige, Tænkte at blive hendes Mand, Og ej et kærligt Ord kan sige!

40