591961969

sig igennem Massen, der kendte og respecterede disse Dommere, hvoriblandt der var adskillige haandfaste Folk”. Videre fortælles det, hvorledes venstre Side af Par­ terret væsentlig bestod af Forfattere, Embedsmænd og „gode Hoveder”, og hvorledes nogle af disse sidste traadte i venlig Forbindelse med Bødker Knub for at søge at „paaliste” ham den rette Opfattelse af et nyt Stykkes Værd, hvilket i Regelen lykkedes. Endnu saa sent som i Sæsonen 1817—1818 fandtes Bødkermester Knub under hver Forestilling paa sin Plads i Teatret, men blot for, tavs og indesluttet i sig selv, at fryde sig ved det gamle og ærgre sig over det nye. Det var ikke længere denne stille og beskedne Kunstbetragter, der gav Tonen an. En anden Haand- værksmand, Slagtermester Henriksen, havde taget Styret, og det gav ordentlig Genlyd i Teatret, naar han brølte Bravo og klaskede sine brede Hænder sammen. Senere hen, i i84o’erne, var Slagter Fritz Halgren, om hvem man kan læse i Teaterdirektør M. V. Bruns Erindringer, den store Autoritet i Par­ terret. Det er ganske interessant, at københavnske Haandværkere saaledes i lange Tider har været fø­ rende med Hensyn til Meningstilkendegivelser inden­ for Det kongelige Teaters Mure. Sin Interesse for Teatret udstrakte Bødker Knub til en ugift Figurantinde, Christiane Juliane Frederikke Rommelhoff, der i 1797 fødte ham en Datter Juliane og som desuden —gennem andre —blev Moder til to Sønner. Jfr. Rommelhoff havde tjent Teatret i 35 Aar, da hun i 1821 fik Afsked med 280 Rdl. i Pension. Tretten Aar derefter døde hun i sit Hjem i Hummer­ gade. Meget efterlod hun sig ikke. Hendes Bo blev opgjort til en Værdi af 34 Rdlr. 35