591961969

deres Fordringer ubillige, men over et halvt Hund­ rede Lig henlaa ubegravede, og man indrømmede da Studenterne det Privilegium, at de „til evig Tid maatte nedsætte alle Lig af de fornemme Classer, naar det af dem begæredes”. Halvdelen af de tolv Studenter, som paatog sig Ligbærerhvervet i denne farlige Tid, døde inden Pestens Ophør. I 1714 fik Studenterne Eneret som Ligbærere for Gejstligheden og Borgerskabet i København, en Ret, der dog blev overført fra Studenterne i Almindelighed til Regensianerne. Disse optraadte da personligt som Ligbærere indtil 1790’erne; derefter lejede de faste Lig­ bærere til at besørge Arbejdet, men havde stadig en Indtægt deraf. For Retten til selv at bortbære deres Lig betalte Laugene til Kommunitetet en Afgift — „Studenterpenge” — der i i84o’erne samlet beløb sig til et Par Hundrede Rdlr. om Aaret. 1 1850 fik Kom­ munen Tilsagn om, at den kunde vente at faa Regen- sens Ligbærerprivilegium overdraget. Men endnu i en halv Snes Aar havde Ligbærerlauget Kontor i Re- gensens Portværelser, og endnu i Tiden omkring 1860 vedtager Bødkerlauget „at vedblive med Indbetaling af Studenterpenge for Rettighed til at bortbære Lau- gets afdøde Medlemmer”, og at „Enkerne efter Bød­ kermestre, der har svaret deres Kontingent til Lauget, have Ret til at bortbæres, naar de ved Døden afgaar, af Lauget” . I 1860 aabnedes det nye Begravelseskontor under Magistratens Bestyrelse. — Bødkerlauget var i Aarene 1836—1837 med til at rejse Haandværkerstiftelsen paa Hjørnet af Filosof­ gangen (siden 1893 „Vestervoldgade”) og Ny Kon­ gensgade. Her fik Lauget Ret til at belægge „Bolig Nr. 33”. Paa en ekstraordinær Laugssamling den 7. 32