591961969

ningen af 1730’erne, og de holdt sig ogsaa udenfor den store Strikebevægelse i 1794. Da Tømrersvendene i August 1794 forlod deres Ar­ bejde, fandt de Tilslutning hos Snedkerne og i en Del andre Fag. Den nittenaarige Malthe Conrad Bruun støttede den opsigtvækkende Strikebevægelse i sit Ugeblad „Vækkeren”. Han opmuntrede Svendene — „Landets Styrke og Folkets Kærne” — til at holde ud: „I, mine agtværdige og nyttige Medborgere, I, som mangen stolt Dumrian foragter, skønt I føde og nære ham og alle hans Lige, lader Eder ikke afskrække!” Ugebladets Forlægger blev idømt en Mulkt paa 200 Rdl. Men Stemningen blandt Folk var overvejende paa Svendenes Side. Et Par Hundrede Tømrersvende blev af Militær ført ud til Kastellet. Over Halvdelen holdt fast ved Striken. De blev idømt nogle Maa- neders Arbejde i Jern paa Fæstningen. Men den Op­ fattelse, at Arbejdsnedlæggelse var for Oprør at regne, holdt ikke længere Stik. Dommen blev ikke fuld­ byrdet. Man nøjedes med at føre Svendene til Tysk­ land, hvorfra mange af dem forøvrigt var kommet, og det varede ikke længe, inden de fik Lov at vende tilbage til Danmark. Regeringen nedsatte i Anledning af Striken en Kommission, der skulde tage Svendenes Klager op til Behandling og foreslaa Midler til Afhjælpning af eventuelle Mangler ved Laugsindretningen. Sven­ dene i de Fag, som ikke var med til Striken, fik officielt tilkendegivet „Hans Majestæts Velbehag og Kommissionens Agtelse”. Bødkerne hørte altsaa til dem, der kunde inkassere denne Opmærksomhed. De behøvede ikke at love — som Snedkersvendene gjorde det overfor Kommissionen — „med høj Røst og oprakte Hænder at vise sig som gode Undersaatter 20