591961969

Kompagniet vilde have Svende til Farten og nylig havde afvist fire Mestre, der meldte sig. Det skulde ikke være nogen Høker tilladt „at gaa Bødkerne i Forkiøb med at opkiøbe enten Kar eller Tøndebaand af Bønderne, som dermed hid ankom­ mer, igien til at sælge og falholde til Forprang”. Et Reskript af 1719 viser, at Høkerne alligevel havde opkøbt Tøndebaand af Bønder og falholdt dem. Der blev da udtrykkelig fastsat et Tidsrum, indenfor hvil­ ket Bødkerne skulde have Eneret til Opkøb. Men der har aabenbart ogsaa været Eksempler paa, at en Bødker gik Høkerne i Næringen, eftersom man i Bladet „Politivennen” den 1. Marts 1817 fremsætter følgende Spørgsmaal: „Kan det være tilladt, at en Professionist og Laugsmester, f. Eks. Bødker, for­ uden at udøve sin Profession ogsaa driver Handel som Spekhøker? Dette ønsket besvaret af en Sag­ kyndig”. I et andet Nummer af samme Aargang af „Politi­ vennen” finder vi efterstaaende Indlæg: „Da man i den senere Tid har seet nogle Personer gaae om i Husene for at falbyde Ballier, Spande og andet nyt Bødkerarbejde, ligesom og at der raabes med samme paa Gaderne, saa spørges herved: om disse Folk ere berettigede til at drive denne Handel, og om der fra Bødkerlaugets Side ikke kan haves noget derimod?” Bødkerne havde, som saa mange andre Haand- værksmestre, deres Besvær med Folk, der gjorde dem Indgreb i Næringen. Vi skal ordret citere, hvad Christian den Femtes Laugsartikler siger om dette Forhold: „Efftersom erfahres, at bødkerne her i byen skeer stor indpas i deris Haandverck oc Næring af adskillige fuskere oc bønhaszere, som sig her i Staden icke allene opholder, Men aabenbare omløber,

l6