591961969

i den gammeljydskeTalemaade: „Hun er forlovet med en Bødker og skal giftes med en Halvtønde”, eller i følgende ældgamle Mundheld, optegnet i den Ordbog over det danske Sprog, som Matthias Moth udarbej­ dede i Aarene 1680—1719: „Hvem véd ikke Per Bød­ kers Lykke? Først blev han Borgmester, siden Skarn­ ager (d. v. s. Skraldemand)”. Vi genfinder ogsaa Bødkeren i Slægtsnavne som Bodecker og Bødtcher. Bødkerens Gerning har alle Dage i udpræget Grad været et Nytte-Haandværk. Men hvad der fra gam­ mel Tid kastede en vis festlig Glans over det, var dets Forbindelse med den ædle, gyldne Vin. Bekendt er det store Heidelbergerfad, berømte er de tolv Apostel­ fade i Bremens 500-aarige Raadhuskælder, — dette Sted, til hvis Navnkundighed Wilh. Hauff bidrog i saa høj en Grad med sine „Phantasien”. Den Dag i Dag staar de i den berømmelige Raadhuskælder, de store Vinfade, opkaldt efter de tolv Apostle, seks Fade til hver Side, hvert Fad bærende sit Navn i gyldne Bogstaver, forrest Johannes og Petrus. Mange Digtere — ogsaa danske — har andagtsfuldt dvælet i Apostelkælderen. I sit Digt „Im Hafen” priser Heine den Mand lykkelig, der har naaet Havn og, med Ha­ vet og Stormene bag sig, sidder bænket lunt og hyg­ geligt i den gode Raadhuskælder i Bremen,

wo die zwOlf Apostel, die heil’gen Stiickfåsser schweigend pred’gen, und doch so verståndlich fur alle VOlker.

En anden tysk Forfatter, E. T. A. Hoffmann, ind­ leder sin Fortælling omMester Martin og hans Svende med en Skildring af den højtidelige Laugsforsamling, som Bødkernes og Vinkypernes hellige Laug den 1. 10