591958968

Legat, Centius, som netop da opholdt sig i Danmark. 1 en ny Bulle fra Pave, Coelestin den Tredje, af 12 Feb. 1193, blev det forbudt Peder Sunesøn og lians Efterfølgere nogensinde at afhænde Borgen fra Bispestolen. Endelig stadfæstede Pave, Innocens den Fjerde, atter Absalons Gavebrev i 1198, og Absalon havde saaledes al mulig Grund til at tro sin Gave for alle Tider sikker og urok­ kelig knyttet til Bispestolen i Roeskilde. Men Kongerne opdagede snart, at det var et af Rigets vigtigste Puncter, der var sluppet dem af Hænde, og de mente sikkert, at det ikke havde været Kong Valdemars Mening, at Byen og Borgen for stedse skulde være unddraget Kronen. Som Forholdene udviklede sig, blev Kjøbenhavn, ganske imod Absalons Hensigt, i lange Tider et Tvistens Æble mellem Kronen og Kirken, og retligt blev hele Spørgsmaalet først løst ved Reformationen. I Begyndelsen af Aaret 1201, da Absalon havde naaet en Alder af mellem 72 og 73 Aar, gjorde Alderen sig stærkt gældende, og han følte sig svagelig, hans stærke Legemes Kraft var brudt i Aaringers rastløse Arbejde, og han tilbragte den sidste Tid i Stilhed. Hans Død indtraf Dagen før Skærtorsdag, d. 21 Marts 1201 i Sorø Kloster, hvor han rimeligvis efter Tidens Skik havde tilbragt Fasten i Stilhed. Absalon blev jordfæstet i Ærkebispeskrud, med Ring og Stav, foran Højalteret i $orø Klosterkirke, og en Bly­ tavle med Indskrift nedlagdes i Graven med ham. Omkring ham hviler hans Slægtninge og den Mand, som i det 14. Aarhundrede blev Danmarks Genrejser, Valdemar Atterdag, fandt sin Grav i den samme Kirke. Den anselige Ligsten med Absalons Billede over Graven er fra en senere Tid, lagt af Abbed Henrik Tornekrans i Sorø 1536. Absalons Grav er to Gange bleven aabnet, første Gang i 1558, anden Gang i 1827, da man fandt en Blykiste med Skelettet af en Mand af usædvanlig Legemshøjde. I Haanden holdt han en Sølvkalk, og i Kisten fandtes blandt flere Ting, en Guldring med en Safir og en Blytavle med latinsk Indskrift,' hvoraf en stor Del var ødelagt, men ved at