591958968

bl. a. bestemte Regler for de Ydelser, som endnu skulde bibeholdes, især Bønderne for de saakaldte ,,Helgbrud“ , alle de Forseelser, som kunde paatales af de kirkelige Myndigheder. Herimod lovede Bønderne Biskoppen Tredje­ delen af Tienden. Denne saakaldte sjællandske Kirkelov blev vedtaget paa et Maalstævne i Ringsted-Lund og lyst paa Landsthinget 1171. Naar Absalon havde samlet store Indtægter paa sin Haand, var det for at sikre saadanne til de Formaal, som efter hin Tids Vilkaar kun Kirkens Mænd i Længden kunde ventes at ville ofre noget paa, medens vi forlængst har vænnet os til at anse dem for Statens Opgave. Ikke alene den egentlige Aandskultur, men for en væsentlig Del ogsaa Rigets Forsvar havde sine bedste, stundom eneste Støtter i Biskopperne. Absalons Godspolitik gik overalt ud paa ved Magelæg, Køb og Gaver at skabe større afrundede Driftsenheder, baade for sit Bispesæde og for de af ham saa yndede Cistercienserklostre, særlig Sorø. At han herved stundom kan være optraadt egenraadigt, er der næppe nogen Grund til at betvivle, men det var ikke til egen Fordel, han handlede. For sit eget vedkommende levede Absalon et saare afholdende og nøjsomt Liv, ligesom hans sædelige Renhed og højsindede Gavmildhed fremhæves med den største Roes. Endelig lykkedes det ogsaa Absalpn at kaste kirkelig Giands saavel over sin Slægt, som over det af ham grund­ lagte Vor Frue Kloster for Cisterciensernonner i Roeskilde, da hans Frænke Margrete, der var bleven uskyldig dræbt af sin Ægtefælle Herlog, blev højtidelig skrinlagt i Vor Frue Kirke i Roeskilde 1177. I det mindre udvirkede han herved for Hvideætten, hvad Kongen i det større havde opnaaet ved sin Fader, Knud Lavards, Skrinlæggelse i Ringsted 1170. Absalon tilbragte meget af sin Tid paa Borgen, der ogsaa jævnlig brugtes som Bispesæde, saaledes modtog han her i 1178 Ærkebiskop Eskil som sin Gæst, da denne fra Skaane drog til Frankrig. Haand i Haand med Togene til Vendland byggedes der Borge, Vordingborg, Nyborg,