591958437

Larssen har sit eget Mindeværelse med mangfoldige Bille­ der og Genstande, hun benyttede paa Dagmartheatret. Paa Væggen hænger hendes egenhændige Farvel til Kamme­ raterne, da hun forlod Scenen. Morsomme eller alvorlige, kyniske eller godmodige An­ sigter titter frem overalt fra de gamle rødmalede Vægge, Billeder, der ofte bedre end Ord giver Eftertiden et Begreb om Kunstnerens Personlighed, hvad enten det gengiver ham privat eller i en Rolle. “Skuespillerne er Tidens Krø­ nike i kort Begreb” , siger Hamlet. Blandt Genstande, som især fængsler Interessen, er Saksen, hvormed “Lyse-Acco- modeuren” i det attende Aarhundrede “snød” Rampens osende Tællepraase — hvis det var nødvendigt endog midt under Spillet. Thorvaldsen døde i det kgl. Theater; Sædet fra hans Plads fortæller om de beskedne Forhold i Fyrrer­ nes Hofparket. I Orkestret staar et gammelt Klaver med Dirigentpult, som i benved hundrede Aar havde sin Plads i det kgl. Kapel. En stor Del af den nationale Musik, der siden blev Folkeeje, lød for første Gang gennem disse spæde Toner. Et andet Sted ser den Besøgende Arrestfor­ varerens Kvittering for nogle urolige Hoveder blandt Per­ sonalet, der skal “brumme” en Forseelse af i “Blaataarn”, og — modsat — ligger den første Dekoration, som blev givet til en Skuespiller, ikke alene i Danmark, men i hele Verden. Napoleon dekorerede ikke sin Ven, Skuespilleren Talma. Men Frederik den Sjette gav 1809 kgl. Skuespiller H. C. Knudsen Dannebrogsmændenes Hæderstegn for hans “patriotiske Handlinger” . Han havde i Krigens Tid, da Englænderne bombarderede Kjøbenliavn, indsamlet en halv Million Kroner i vore Dages Pengeværdi til Fordel for de Kvæstede og de Faldnes Efterladte. Museet paa Iioftheatret kan sammenlignes med de bro­ gede Æsker fra det gamle Kina, hvori man bestandig kan