591958437

45 sen overlod Selskabet. Sét udefra ejer dette Hus, navnlig ved Aftenstid, en egen Goethe’sk Stemning, men Pladsfor­ holdene indenfor viste sig snart at være uegnede, og Fug­ tighed skadede de udstillede Billeder og Genstande. Den kasserede Plan om at erhverve Hoftheatret blev da bræn­ dende indenfor Selskabets Bestyrelse, og det var særlig med Realisationen af denne Idé for Øje, at Museets Vel­ ynder, Generalkonsul Johan Hansen, i 1919 efter Op­ fordring tiltraadte Formandspladsen. Efterhaanden som Tanken om at nedrive Hoftheatret forsvandt, viste Autori­ teterne i stigende Grad Planen Velvilje: Hans Majestæt Kongen, der lier var en afgørende Faktor, da Theatret end­ nu sorterede under Hofmarskallatet, omfattede den med udmærket Forstaaelse, og de vekslende Indenrigsministre, Ove Kode, Sigurd Berg og Dr. Krag, afventede kun den samlede Christiansborg-Ordning for at give Tanken deres Tilslutning. Brandvæsenets Betænkeligheder bortfaldt, da der ikke var Tale om at opføre Forestillinger, og Tobaks­ rygning selvfølgelig vilde blive strengt forbudt. Endelig i April 1922 faldt Finansudvalgets Afgørelse, der gik ud paa at følge Indenrigsministerens Forslag om uden Vederlag at overlade Hoftheatret til Selskabet, mod at dette afholdt Udgifterne til Rummets Istandsættelse og Museets Indret­ ning. Idéens første Talsmand blev valgt til at være Ministe­ riets fremtidige Tilsynshavende. Danmarks theaterliistoriske Museum begyndte sin udvi­ dede Virksomhed under lykkelige ydre Omstændigheder. En bedre Anledning til at arrangere en retrospektiv Udstil­ ling end 200-Aaret for den danske Skueplads’ Grundlæg­ gelse kunde næppe tænkes. Medens det kgl. Tlieater for­ beredte sin brogede Holberg-Uge, laante Museets Bestyrelse hos private og offentlige Samlinger, og da særlig paa Fre­ deriksborg, det nødvendige Billedstof, navnlig Portræt