591958437

42 Kunst og Erotik. Det var, naar August Rasmussen eller an­ dre Theaterdirektører — senest Peter Fj elstrup i 1907 — fik Overhofmarskallatets Tilladelse til at indstudere de Forestillinger, hvormed Selskabernes Vinterkampagne i Provinserne begyndte. Dagmartheatrets første Personale prøvede ogsaa dér, medens Bygningen i Jernbanegade blev færdig, og blandt de unge Skuespillere var Viggo Lind­ strøm, som mange Aar senere skulde blive Drivkraften i Det ny Theaters Rejsning (1908). Men i Offentlighedens Bevidsthed eksisterede Hoftheatret ikke længer. Under de fyrretyve Aars Talescene-Diskussion dukkede det nu og da frem af Glemselen, idet nogle mente, at Statens Anneks­ scene burde lægges dér. Efter Opfordring af Konferensraad Heide og Fabrikejer Hagemann udarbejdede Arkitekt Carl Thonning i 1902 et Projekt, der kun regnede med en Udgift paa en lille Million, men da Planen selvsagt maatte savne den væsentligste Betingelse for en Talescene, nemlig umiddelbar Nærhed af Theatrct paa Kongens Nytorv, druknede den snart i den Projektbunke, som hobede sig op i Undervisningsministeriet. Rummet forblev altsaa urørt med alle dets Muligheder for Fantasiens Spil, og da en ny Generation var vokset op, fandt man paa endnu en Gang at tænde Festens Blus. Der skulde lyde et højtideligt Far­ vel, inden Hoftheatret faldt for Slotsarkitektens (ftkse. De tre Afskedsforestillinger, som “Politiken” arrangerede i 1914, lykkedes fuldt ud trods store Vanskeligheder og me­ gen Bekostning, bl. a. til en mægtig Trappe, der førte di­ rekte fra Tilskuersalen ned til Ridebanen. Idéens Fader og fremaddrivende Kraft, Redaktør Anker Kirkeby, gav ikke op, før et yndefuldt Interiør var skabt omkring Mari- vaux’ underfundige Komedie “Kærlighed og Lykketræf” , hvori Fru Anna Blocli glimrede gratiøst som Silvia. Nogle Ord, N. W. Gade skrev i 1850, nemlig “at Hoftheatret i aku