591958437

33 derik den Syvende til Heibergs Harme Direktør Lange Hof- theatret og forbeholdt sig kun Retten til samtlige kgl. Lo­ ger. Sin egen lod han indrette bred og rummelig i Midten af begge Etager; dér sad Nordens sidste Eventyrkonge med rød Fez paa Hovedet og smøgede af en vældig Pibe. Det hændte, at han i Mellemakterne tilsagde sine Bekendte blandt Publikum til The i Værelset bag Logen. En Aften indbød ban Ministrene Scbeele og Hall, en anden gjaldt Invitationen Kammermusikus C. J. Hansen, der fik Ordre til at tage sin Kone med. Da de stod foran Kongen, sagde Hansen: “Maa jeg forestille min Kone for Deres Majestæt!” Hvorpaa han vendte sig til hende og sagde halvhøjt: “Ma­ rie, det er Hans Majestæt Kong Frederik den Syvende!” Saadan et Indfald morede Kongen hjerteligt. I en lille Loge ved Siden, der endnu er silkeklædt og har et Kighul i Dø­ ren, residerede Grevinden de Aftener, Kongen ikke var i Theat ret. Herfra havde hun en fortrinlig Udsigt til den Sce­ ne, hvor hun som Barn traadte Prinsen paa Foden...... gjorde sit-første Fejltrin, mente de fleste i Samtiden, mod store Maal. Indretningen af Kongens brede Loge medførte, at Parterrets Loger forsvandt, og at Tilskuerpladserne sank til et Antal af ca. 700. Samtidig blev den nuværende brede Trappe ned til Buegangen anlagt, og Forsalen benyttedes baade til Foyer og Konditori. Høedt og Wielie maatte flytte deres kunstneriske Idéer ned i et meget folkeligt Repertoire, da det kgl. Theater havde Eneret paa at opføre al virkelig Litteratur. Alligevel sejrede de totalt og kunde, efter at Heiberg havde forladt Direktørposten, vende tilbage til Nationalscenen som en Art Sejrherrer. Oppositionen varede kun én Sæson, 1855— 56, men denne Vinter har sin egen Plads i vor Theaterhi- storie; thi i den kom Scenen Virkeligheden nærmere. Ho­ risontale Lofter og lukkede Stuedekorationer, det karak- s