591958437

25 ét Par Møder, der ikke havde noget med hinanden at gøre, men som begge fik stor Betydning for Udviklingen senere i Aarhundredet. Det var til Danseskolen paa Hoftheatret, at Datteren af Dyrehavsbakkens “Jøde under Træet” brag­ te den lille Johanne Luise Patges. Hun mindedes siden med Bitterhed sin Lærer, P. J. Larcher, der pryglede Børnene med en tynd Spanskrørstok for at skaffe sig Respekt. Men da hun den 12. Februar 1826 havde spillet i “Hans og Trine” , slog hendes Befrielses Time: En høj, slank Mand med et klogt Ansigt kom op paa Hoftheatrets Scene, tog hendes Hænder og takkede hende. Det var Dr. J. L. Hei- berg; Mødet mellem disse udødelige Mennesker, den 13- aarige Ballctelev og den 35-aarige Digter, betød Vende­ punktet i hendes Liv. Snart blev Vaudevillerne skrevet som Kærlighedserklæringer til hende. Omtrent samtidig indtraf et andet Møde, der ogsaa satte dybe Spor, omend af en anden Art. Meddelelsen herom, skrevet af Grevinde Dan­ ners Haand, har ikke tidligere været kendt af Offentlig­ heden: “Veed De vel, mine Herrer, sagde Kong Frederik den Syvende ofte ved Taflet, paa hvilken Maade min kj ae­ re, lille Kone introducerede sig hos mig, da jeg første Gang saa’ hende? Det Kgl. Theaters Danseskole var paa Hofthe­ atret; netop som Prøven var begyndt, kom jeg derind; en Pige med lyst, krøllet Haar kom dansende ind fra Koulis- sen med et Neg i Haanden, men idet hun løb forbi, traadte hun mig paa Foden — se saaledes var vort første Møde; jeg tænkte ofte paa den lille Pige, men saa’ hende da først igen som voksen hos en af hendes Veninder” . Blandt andre Erindringer er nu i Værelset bag Kong Frederik den Syvendes Loge fremlagt en Kvittering for 2 Rbdlr., skrevet af Louise Rasmussen, for hendes Udførelse af Pagens Rolle i »Romeo og Julie« i Oktober 1828.