591957074

5 kunde falde paa at øve et Tryk paa os for at formaa os til at slutte os til hans politiske Forbundsfæller og forlange, at vi skulde lukke vore Havne for Englænderne. At han havde sin Opmærksomhed henvendt paa Dan­ mark, kan ses af, at han, samtidig med at han udstedte Dekretet, sendte os en Note om, at den store Hærop­ stilling, vi holdt paa Benene i Holsten, nu passende kunde opgives. Nogle faa tusinde Mand vilde være til­ strækkeligt til at opsnappe de enkelte Marodører, som maatte forurolige vor Grænse. For Resten anbefalede han Kronprinsen at søge sin Styrke i en forstandig Op­ træden og i Frankrigs Venskab. Ved et besynderligt Tilfælde havde Kronprinsen nogle Dage før ladet sine Tropper trække sig tilbage bag Ej- deren. Kun en ganske ringe Afdeling var bleven efter­ ladt paa Holstens Grænse. Naturligvis turde et af Frank­ rigs Kejser under disse Omstændigheder udtalt Ønske ikke overhøres. Den danske Regering gav Ordre til, at den Postforbindelse, som England hidtil over Tønning havde vedligeholdt med Fastlandet, nu skulde afbrydes. Men hvert imødekommende Skridt, som Danmark paa dette Tidspunkt foretog sig over for Franskmændene, jagttoges naturligt nok af Englænderne med Mistanke og Vrede. Man frygtede for, at Danmark skulde blive tvun­ get til at slutte sigtil Fastlandsspærringen og tog Varsler af ethvert, selv dets mindste Skridt. Under Tryk fra engelsk Side blev Regeringen nødt til at give England meget eftertrykkeligt Tilsagn om, at Danmark under ingen Omstændigheder vilde lukke sine Havne for Englænderne, men at man tværtimod vilde slutte sig til dem i det Øjeblik, Napoleon med Magt vilde tvinge os til at gaa med til Fastlandsspærringen. Saadanne Løfter afgaves af Danmark i Sommeren 1807. England nærede da paa det Tidspunkt heller ingen Tvivl om, at Danmark i Nøds